Lithium Batteri

Syrebatterier sælges som enten: Gel-batterier, AGM-batterier eller åbne syre-batterier. De er alle opbygget med den samme teknologi nemlig syre og bly. Det har virket fint i mange år, men nu er der kommet Lithium batterier som i anskaffelsen koster lidt mere, men de koster faktisk havdelen af syrebatterier.

Syre-batterier danne blokerende krystaller ved brug

Et syre-batteri sulferer til over tid, det skyldes at der ved afladning og opladning dannes nogle syre-krystaller på blypladerne som ikke efterfølgende kan fjernes. Disse lag af krystaller blokerer for at elektronerne kan løbe frit, og over tid mister syre-batteriet mere og mere evnen til at ville afgive strøm og modtage strøm ved genopladning.

Denne degredeing af syrebatteriet sker helt uden at man kan gøre noget ved det. Det nytter ikke at forsøge at ‘de-sulfere’ batterierne, det skaber blot bundfald i batterierne som efterfølgende kan kortslutte blypladerne indeni batteriet.

Syre-batteriets kapacitet og dets levetid

Har man et tungt og solidt ‘fritidsbatteri’ og passer man godt på det, det vil sige, det aldrig aflades til under 12V, så vil det holde i længere tid. Det er vigtigt at batteriets spænding (Volt) ikke kommer under 12V da processen med dannelse af krystaller går hurtigere under 12V, og det skal helst undgås.

Man kan på denne måde ikke bruge mere af batteriets kapacitet ind det som ligger mellem top-volt på 14,2V (lukket batteri) og ned til 12V. Her taler vi om ca. 1/3 til 1/2 delen af batteriets kapacitet. Har man på den nåde købt et 100Ah batteri kan man derfor ikke udnytte mere end maks. halvdelen af batteriets kapacitet, nemlig 50Ah. Hermed har man her en fordobling af batteriets pris. Har man købt et godt 100Ah batteri for 2000,- vil det hermed betyde at man faktisk har betalt 4000,- for de 100Ah, da man jo ikke kan bruge de sidste 50Ah af batteriet uden at dets Volt kommer under 12V.

Vælger man at aflade et syre-batteri til en spænding på under 12V så går sulferingen hurtigt og man kan regne med hver gang det sker at miste dele af batteriets kapacitet. Der skal ikke mange af disse dybe-afladninger til før at batteriets kapacitet halveres. Endvidere er der undersøgelser som peger på at et syre-batteri skal ‘motoneres’ og derfor er det godt at køre det helt i bud og hurtigt efterfølgende at genoplade det til fuld spænding.

Lithum-batterier tåler fuld afladning

Teknologien bag Lithium-batterierne fungerer anderledes, her kan man uden problemer aflades fuldt og efterfølgende oplade maks. Der er ingen effekt af afladninger og opladninger, hvilket fra batteriernes fabrikanter som minimum kan ske op til 2000 gange (med en daglig afladning er det mere end 5 år).

Plejer man sit Lithium batteri kan levetiden være 20 år

Et Lithium-batteri har selvfølgeligt en bund-Volt og en Top-Volt og det er disse som fabrikanterne går ud fra med deres antal afladninger. Men undlader man at trække Lithium-batteries Volt udenfor der hvor Ampere er, kan batteriets levetid forøges. Det er i Lithium-batteriets yder-områder som belaster kemien i batteriet, undgår man disse yderområder men holder sig indenfor de Volt som indeholder alle Ampere, vil batteriet kunne holde sig sundt meget længere.

Som det ses af nedenstående kurve for opladning og afladning af LiFePo4 batterier, findes alle batteriets Ampere i spændingen mellem 3,0V og op til 3,4V. Der findes meget lidt Ampere i Volt mellem 2,0 op op til 3,0V, og på toppen findes der næsten ingen Ampere på Volt mellem 3,4-3,65V. Det er ganske unødvendigt at udnytte disse Volt-områder på batteriet. Sørger man for ikke at komme i disse Volt-områder kan man bruge batteriet meget længere, helt op til 9000 afledninger (25 år).

Lithium batterier er batterier som har Lithium som anode, de er også kendt som Lithium-metal batterier. De er genopladelige batterier.

De er batterier med en høj energi-densitet og en lang levetid. De bruges mange steder i forbruger-elektronik og som batteribanker til solcelle-installationer. Endvidere er disse Lithium-batterier miljø-rigtige da de holder mange år og efterfølgende ikke afgiver farlige stoffer til miljøet ved opbrugt.

Der findes mange forskellige typer af Lithium-batterier, men specielt 3 typer er bedst kendt, det er Lithium-Ion (Li-Ion), Lithium-Polimer (LiPo) og Lithium-Jern-fosfat (LiFePo4). I denne beskrivelse fokuseres der på LiFePo4 batterier.

LiFePo4 batterier

Disse batterier kommer i mange størrelser og udformninger og kan derfor bruges i mange forskellige apparater og til mange formål. LiFePo4 batterier er ganske ufarlige at bruge (de reagerer ikke kemisk med luftens Ilt og er derfor ikke på nogen måde eksplosive), ligesom nogle af de andre Lithium-batteri-typer kan være.

Et LiFePo4 batteri kan holde til mange dybdeafladninger (som standard 2000) og hvis man passer lidt på sit batteri kan antal afladninger fordobles. (se længere nede i teksten beskrivelse af hvordan man vedligeholder sit batteri).

LiFePo4 batteri-celler og deres Volt

LiFePo4 batterier kommer i batteri-celler af 20-200Ah og hver batteri-celle har en spænding på mellem 2,5-3,65V DC. På den måde opbygges et 12V batteri ved at samle 4 stk af disse batteri-celler. Har man på denne måde et 12V batteri med 4 batteri-celler, kan dette batteri have en minimal spænding på (4×2,5V) 10V og en maksimal spænding på (4×3,65V) 14,6V

Opbygning af en LiFePo4 batteribank

Man opbygger en batteri-bank ved at sætte et antal af disse celler i serie og parallel. Sættes batter-cellerne i serie forøges den samlede Volt og sættes de i parallel fastholdes Volt men Ampere fordobles. På denne måde kan man opbygge et 12V batteri ved at tage 4 stk af disse batteri-celler og sætte dem i serie, og man får en batteri-bank på 24V ved at tage 8 af batteri-cellerne i serie. Ønsker man at opbygget et 100Ah batteri tager man derfor 4 stk batteri-celler med 100Ah her og sætte dem i serie.

Vedligeholdelsen af et LiFePo4 batteri

Et LiFePo4 batteri-celle har en bestemt bund-Volt og en bestemt top-volt, går man udenfor disse grænser tager batteriet skade. Det er ligesom med et almindeligt syre-batteri som ikke tåler fuld afladning og ikke tåler en for høj opladning. Disse LiFePo4 batteri-celler tåler en spænding på ned til 2,5V og op til 3,65V. Men som det ses på nedenstående billede er det kun nødvendigt at holde batterispændingen på mellem 3V og op til 3,5V for at hente næsten al strømmen fra dem. Det er unødvendigt at aflade mere eller oplade mere da der i yderområderne findes meget få Ampere. Holder man spændingen mellem 3-3,5V belaster man ikke batteri-cellen og den kan holde meget læng (op til 9000 afladninger = 26 år).

LiFePo4 opladning og afladningskurve Volt
LiFePo4 opladning og afladningskurve Volt

Bundballancering af LiFePo4 batteri-celler

Har man en batteri-bank opbygget med flere af disse LiFePo4 batteri-celler er det fra starten nødvendigt at synkronisere hver af batter-cellernes Volt til et fælles mindste-punkt. Batteri-cellerne skal inden de opsættes i en serie alle have den samme bund-spænding, hermed får man et fælles udgangspunkt for alle batteri-cellerne. Når batteri-cellerne efterfølgende lades op vil det være den batteri-celle som har den mindste kapacitet som rammer loftet først og dermed bestemmer hvornår opladningen skal stoppe. Hermed har man bestykket alle batteri-cellerne mod at blive overopladet, det er den batteri-celle som har mindst kapacitet som bestemmer hvornår der skal stoppes. Det kan godt være der er kapacitet tilbage i de andre celler, men det bruges så ikke. Som det ses på ovenstående kurve for opladning og afladning, så ligger al strømmen (Ampere) imellem 3-3,5V og det er unødvendigt at bruge de sidste Volt på toppen og i bunden.

Har man inden brug af batteri-cellerne bundballanceret dem, kan det være at man ikke behøver et Batteri-managemen-system til at beskytte batterierne, men det kan være en sikkerhed som er værd at have sat på sin batteribank.

Batteri-management-system (BMS)

Et BMS er et elektronisk kredsløb som sættes på en batteribank for at beskytte mod at batteribankens batteri-celler kommer for langt ned i Volt ved afladning, eller kommer for højt op i Volt ved opladningen. Disse kredsløb er et print som forbindes til de enkelte batteri-celler så deres Volt kan overvåges af BMS, hermed kan afladning og opladning automatisk stoppes inden det går galt.

Disse kredsløb skal monteres batteri-banken og der skal loddes ledninger på hver batteri-celle så BMS kan aflæse den enkelte celles Volt. At have et sådanne BMS kan beskytte mod overopladning og underafladning af de enkelte batteri-celler.

LiFePo4 er en Lithium teknologi som har eksisteret noget tid. Teknologien er grundigt testet og er fundet sikker.

LiFePo4 er sikkert

Et LiFePo4 Lithium batteri er fuldstændigt sikker, det har ikke de samme lidt farlige egenskaber som de andre Lithium teknologier såsom LiPo. De tåler både overbelasning og de tåler at blive udsat for stød og de tåler at blive åbnet.

Et genopladeligt batteri

Et LiFePo4 batteri kan genoplades mange gange. Batterierne er forsynet med elektronik som sikrer at de ikke aflades fuldstændigt og at de ikke overoplades. Hermed har man en løsning som giver fuld sikkerhed for at batterierne vil virke i mere ende 20 år.

Et LiFePo4 batteri med BMS koster halvdelen af syrebatterier

Ja, det er faktisk tilfældet, et sådanne Lithium batteri vil kunne afgive al sin kapacitet og ikke tage skade, og det vil det kunne gøre mange tusinde gange. Dermed har man et batteri som i længden koster meget mindre end de gammeldags syrebatterier. Syrebatterier tåler ikke en fuld afladning uden at tage skade, og syrebatterierne holder kun få år, så skal de udskiftes.

Et LiFePo4 batteri er et Lithium batteri. Batteriet er den mest sikre Lithium teknologi som findes i dag. De kan ikke selvantænde og de tåler frost.

Forsendelse af pakker

Forsendelsesomkostningerne ses direkte på siden ‘Kassen’. Læg varer i kurven og gå videre til kassen, her ses forsendelsesomkostningerne direkte. Forsendelsen er afhængig af vægten af bestillingen.

Der sendes med: PostNord, GLS eller DAO. PostNord og GLS kan levere på 1-2 dage mens DAO tager 3-4 dage.

Afhentning er mulig efter telefonisk aftale. Ringer blot på 51911594 og aftaler tidspunkt for afhentningen. En afhentning tager ikke lang tid, dkvolt ligger på Vejlands Alle som er en større vej med fine parkeringsmuligheder.

24/7 afhentning mulig

Bor du i nærheden og ser en fordel i selv at afhente personligt på dkvolt’s adresse kan forsendelsen spares. Afhentning sker altid efter telefonisk aftale. Det er muligt at afhente om aftenen og i weekenden.

Afhentningen

Der er fri parkering på Vejlands Alle. Ring på Video-dørtelefon og få udleveret din bestilling.

Når du bestiller inden kl. 16 på hverdage, bliver din pakke afleveret til PostNord samme dag. Bestiller der i weekenden eller på en helligdag afleveres pakken på posthuset næste hverdag.

Din pakke bliver behandlet med omhu og den pakkes miljørigtigt. Tingene indpakkes ved pakningen forsvarligt i bobbelplast og lægges i plast-konvolut eller papkasse. Forsendelsen påklistres forsendels-oplysningerne via pakkelabels udskrevet på laser-printer og indleveres til forsendelsesudbyderen.

Forsendelsens leveringstid
Alle pakker sendes med PostNord, GLS eller DAO365, det vælges ved bestillingen. Bestil inden kl. 16.00 og få afsendt pakken sammen dag. PostNord og GLS leverer indenfor 1-2 hverdage, DAO365 leverer på 3-4 dage. Alle pakker får tracking-kode og den sendes til dig via email, når ordrebehandlingen er færdig herfra.

Miljø-rigtig forsendelse
Vores fælles miljø tages af dkvolt.dk absolut alvorligt. Pakningen af forsendelser sker, i videst muligt omfang, med genbrug af de indpaknings-materialer som dkvolt.dk’s varer modtages med. Dkvolt.dk modtager dagligt mange varer med indpakning, og disse materialer genbruges. Det er meget vigtigt for dkvolt.dk at virksomhedens samlede miljømæssige aftryk minimeres til det mindst mulige.

Forsendelsesmuligheder
Der kan ved bestillingen vælges mellem forskellige typer forsendelser.

Afhentes på Posthus
Her leveres pakken til et posthus i nærheden af din adresse, eller på det posthus du har valgt ved bestillingen. Du får besked via mail og sms om at pakken nu er klar til afhentning.

Omdelt
Her omdeles pakken direkte til din adresse.

Erhvervspakke
Her omdeles pakken til dit firmas adresse.

Personlig afhentning af bestilling kan vælges i ‘Kassen’ ved betalingen af en bestilling. En sådan afhentning sker simpelhen ved at du ringer til dkvolt.dk på 51911594 og aftaler et tidspunkt for afhentningen. Der kan afhentes i tidsrummet 10-17 og 19-22, og det er mange gange også muligt at afhente i Weekenden.

Det er vigtigt at ringen inden afhentningen, så er du sikker på at blive modtaget ved ankomsten.

Har du modtaget en bestilling og finder efterfølgende ud af at den ønskes sendt retur til dkvolt.dk, så er det muligt at få en returlabel. Man skal bare skrive til support@dkvolt.dk og bede om en sådanne returlabel, så bliver den tilsendt via email og kan udskrives og sættes på returpakken. Returlabelsens pris vil blive fratrykket det samlede beløb til refundering af de tilbagesendte varer. Husk at returneringen skal startes inden 14 dage efter modtagelsen af bestillingen fra dkvolt.dk.

En pakke afsendt herfra vil altid have tilknyttet et trackingnummer, dette nummer sendes til dig og kan efterfølgende bruges til at se hvor pakken er lige nu. Der sendes pakker med PostNord.

Inverter

En Inverter skal ikke udsættes for et træk af strøm på mere end det som inverteren er bygget til. Har man, for eksempel, en inverter med en maksimum belastning på 2000W, kan man ikke forsøge at starte en Lufthammer eller lignende som trækker 4000W i start-strøm, det vil ødelægge inverteren.

Nej, at montere en Inverter under køretøjets sæde vil kunne give brænd og andre problemer.

vil En Inverter udvikler varme og har monteret blæsere til automatisk nedkøling. Disse blæsere trækker luft ind i Inverteren og har luften støv vil det over tid kunne skabe kortslutninger indeni Inverteren. Endvidere skal Inverterens kabinet kunne afgive varme og må ikke presses ind i snævre rum.

En god placering vil være hvor Inverteren ikke udsættes for høj luftfugtighed og mindre støv. Derfor er det ikke en rigtig god løsning af placere Inverteren i varerummet på en varebil, her vil den kunne blive udsat for meget høj luftfugtighed.

En god placering af en Inverter i et køretøj vil være et sted med mindre støv og et sted hvor Inverterens kabinet kan afgive varme til den omgivende luft.

Vælg gerne en Inverter som har 30% mere kapacitet end den maksimale belastning som den skal udsættes for.

Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning. Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus phi’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren, ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm. Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.

Lad ikke inverteren stå et sted med høj luftfugtighed. Lad den ikke stå et sted med lav temperatur.

En Inverter tåler en vis luftfugtighed, men den har det bedst i omgivelser uden alt for høj luftfugtighed. Det står beskrevet i Inverterterens manual at luftfugtigheden maksimalt må være 60%. Grunden til dette ligger i at med en høj luftfugtighed dannes der nemt kondens indeni Inverteren. Inverterens indvendige komponenter kan endvidere blive varme ved brug og dette danner kondens ved høj luftfugtighed.

Derfor er det en dårlig ide at have Inverteren stående i udhuset eller kolonihavehuset om vinteren, de steder vil der gerne kunne blive koldt morgen og aften og dermed vil stedet have en høj luftfugthed.

Støv vil altid over tid kunne ødelægge en Inverter. Står Inverteren et sted med meget støv, vil støvet blive suget ind i Inverteren og noget af det vil lægge sig indeni den. Undgå altid at have inverteren stående et sted med støv og andet i luften. Når inverteren arbejder startes der en blæser i den. Blæseren trækker luft ind igennem Inverteren for at nedkøle dens indvendige komponenter. Hvis Inverteren er placeret et sted med støv i luften, vil støvet blive suget ind i Inverteren og der lægges sig som et lag indeni den. Dette lag af støv vil over tid kunne blive så tykt at det kan lede strømmen imellem de forskellige komponenter indeni Inverteren og dermed kan der ske en kortslutning, hvilket vil ødelægge Inverteren.

En Inverter er et kompliceret elektrisk apparat som skal behandles med omhu. Den består af mange dele og den belastes nogle gange meget kraftigt, hvorfor den skal placeres et passende sted.

Inverteren har det bedst ved stuetemperatur og i omgivelser uden alt for meget støv i luften. Luftfugtigheden kan give kondens indeni inverteren og støv kan lægge sig inden i den og skabe kortslutninger.

Placer derfor altid Inverteren et sted med normal stuetemperatur. Sørg for at rydde omkring den så den altid kan få rigeligt med frisk luft til dens nedkølings-blæser.

En 230V AC inverter trækker strøm fra 12V DC eller 24V DC strøm-kilde i form at batterier. Den opgave er at yde 230V AC strøm med en bestemt effekt målt i Watt. Når man bruger strømmen fra inverteren til et elektrisk apparat såsom en el-motor, skal man være helt klar over el-motorens ‘fasedrejning‘. En fasedrejning vil kunne betyde at der trækkes væsentligt mere energi fra inverteren ind den effekt som el-motoren skriver at den bruger i Watt.

Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning.

Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus φ’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm.

Belastningen af inverteren på 230V AC, altså det antal Watt man bruger i sit apparat på 230V AC siden, vil nogle gange ikke være nok. Bruger man en elektrisk motor til inverteren, skal man være opmærksom på, at motoren har en fasedrejning. En fasedrejning det står anført på el-motoren som ‘cosinus φ’. En fasedjrening vil på denne måde vil kunne bevirke at der trækkes væsentligt større strøm (effekt) ud af inverter, og i længden vil dette kunne bevirke at inverteren brænder af.
Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.

Reaktiv effekt
Med en sinus inverter genereres en sinusformet spænding. Uden belastning er strømmen 0. Nu sætters der en ren ohmsk belastning på (modstand, glødepære, varmelegeme). Strømmen vil være 100% i fase med spændingen og der vil ikke være reaktiv effekt. Lad sige 1 kW belastning, inverteren leverer 1 kW plus ledningstab, lad os sige 1,05 kW. Inverteren leverer 1,05 kW/effektivitet, ca. 1,1 kW.

I stedet for en ohmske belastning sættes en belastning med cos(phi) 0,7 på. Dermed er strømmen ude af fase med spændingen med ca. 45 grader. Strøm kan nu geometrisk deles op i to (i dette tilfælde) nogenlunde lige store strømme, den ene i fase (P) og den anden 90 grader ude af fase (Q).
Belastning skal stadig bruge 1 kW for at gøre sit arbejde, men samtidig “forbruger” den 1 kvar, men kvar. bliver hverken forbrugt eller genereret, det er en strøm der cirkulerer i systemet. Inverteren skal producere ekstra effekt som bliver tabt i ledningerne på grund af den større strøm. Da de to strømme er lige store, skal den nu producere 1,1 kW i stedet for 1,05 kW.

Ovenstående kan også forklares således: I en modstand, med resistiv belastning, løber elektronerne igennem og fordi der netop er modstand så taber de en mængde energi som bliver til varme i modstanden. Fordi strømmen og spændingen følges ad, så er der max. strøm når der er max. spænding, d.v.s. din faseforskel er 0 – ren resistiv. I en reaktiv belastning er det noget anden som sker. De to klassiske reaktive belastninger er en kondensator og en spole. Det som sker i begge er, at der i den ene del af svingningen går energi fra inverter til belastningen, i den anden del af svingningen bliver energien ført tilbage fra belastningen til generatoren. Det vil sige , at energien bliver ikke tabt på samme måde som i en modstand, hvor den bliver til varme, men istedet lagret. I en spole bliver energien lagret i det magnetiske felt i spolen, i en kondensator bliver energien lagret i det elektriske felt mellem kondensatorpladerne.
De reaktive belastninger er derfor energilagre som hele tiden står og udveksler energi med inverteren, uden at der afsættes energi. Det vigtige er, at det er over en hel svingning, at der ikke afsættes effekt. Går man ind og ser på et bestemt tidspunkt, så er effekten enten på vej ind i belastningen eller på vej ud af den, men over en hel svingning midler det til 0. I praksis er der selvfølgelig altid et vist tab i spoler og kondensator.

LED Lys

En LED pære til 230V AC har indbygget en lille transformer som omformer 230V AC over til 12V DC. Denne transformer kan afgive en svag lyd som kun høres ganske svagt og er helt naturlig for en LED pære. Pæren fejler derfor ikke noget og kan sagtens bruges.

Hvis en LED pære skal kunne bruges udenfor skal den være helt vandtæt. De typer af LED pærer som er indstøbt i silikone vil være anvendelige også udenfor. Hvis LED pæren har luft i sig, vil den kunne danne kondens og dermed gå i stykker. En pære som sidder udenfor bliver udsat for store temperatus-svingninger og der kan derfor dannes kondens indeni pære.

En LED pære kan rasle grundet at den indeholder en lille transformer til omformning af 230V AC over til 12V DC som LED bruger for at lyse. Det er ikke en fejl og har ingen betydning.

LED belysning er til lavspænding på mellem 12-24V jævnstrøm. Skal LED belysning kunne køre med 230V AC fra stikkontakten, er der derfor altid monteret en transformer som omdanner AC strøm over til DC strøm med en rigtige DC-Volt. En sådan transformer kan være bygget så den kan håndtere en variabel Volt på 230V AC siden, men langt de fleste af disse transformere kan ikke dette, de vil ikke kunne forstå strømmen hvis den ikke er på 230V AC. Men disse variabel AC-Volt transformere findes, men ikke her på dkvolt.dk.

En lysdæmper kan her fås til DC-siden, det vil sige, en lysdæmper herfra skal sidde på 12V DC siden, altså efter transformeren og led-belysningen.

Har man Halogen belysning og ønsker at skrifte den ud til LED belysning, så er Halogen-transformeren gerne et problem.

En Halogen-transformer leverer vekselstrøm på mellem 12V to op til 20V, og den spænding vil ikke virke med LED belysningen. Sætter man LED på en Halogen-transformer vil LED belysningen blinke 50 gange i sekundet og det vil i længden blive irriterende.

Skal man skifte en Halogen belysning ud til LED belysning vil det kræve at man ensretter Halogentransformerens strøm fra Vekselstrøm (AC) til Jævnstrøm (DC), og det gøre med en Ensretter. En ensretter vil tage AC til DC og man skal være opmærksom på det antal Ampere som trækkes fra LED-belysnigen, man skal have en ensretter med den rette størrelse (Se udvalget af ensrettere på dkvolt.dk).

Led pærer er fantastiske, de lyser dejligt og er meget strømbesparende. De kan bruges næsten alle steder og vil der give lys i mange år, men der er nogle steder hvor de ikke passer.

Her på dkvolt findes et udvalg af E27 led-pærer i form af corn-shaped pærer, det er slanke led-pærer som passer ind de fleste steder og som giver et dejligt lys i alle retninger. Disse corn-shaped led-pærer behøver godt luft omkring sig, så kan de komme af med varmen. Deres udformning gør dog, at de ikke er gode inden i små lamper med lukkede skærme, der vil de brænde sammen, da de ikke kan afgive den varme som de producerer i tænd tilstand. Skal du bruge en led-pære til f.eks. en badeværelseslampe med lukket skærm, skal du have en bestemt led-pære som passer dertil, og ikke en af dem som sælges her på sitet. Kort sagt, skal en led-pære være bygget til formålet, og disse corn-shaped led-pærer er ikke til små lukkede rum uden god ventilation.

En tændt Led pærer udvikler varme. En led pære med mange Watt udvikler mere varme end en led pære med mindre Watt, men alle led pærer udvikler varme. Led pærer er konstrueret så den producerede varme ledes væk fra led-chippen, varme ødelægger led-chippen, varmen skal afsættes til den omkringværende luft.

Alle typer Led pærer skal altid have god ventilation og må ikke blive for varme, så går de i stykker. Når man opsætter led pæren, skal man i den første tid altid løbende undersøge, om led pæren bliver for varm ved længere tids tænding. Bliver en led pære for varm skal den fjernes fra lampen, og man skal ændre lampen, så den får mere ventilation, eller man skal skifte lampen.

En led pære som har været udsat for meget varme i længere tid vil begynde at blive brun og måske smelter dens plastik. En led pære som på denne måde har været udsat for for meget varme og er gået i stykker, den byttes eller refunderes ikke. Det er forbrugerens eget ansvar selv at sørge for de rette omstændigheder omkring led pæren, så den ikke bliver for varm.
Led pærer til 12V skal have jævnstrøm (DC) på kun 12V, får de mere Volt, vil de lyse kraftigere, men de vil også udvikle for meget varme, og efter kort tid vil de gå i stykker.
Led pærer til 12V vil ikke virke ordentligt med strøm fra en Halogen transformer, den giver typisk AC på mellem 12-18V og det vil gøre led pærerne blikende og varme.

Laderegulator

En laderegulator regulerer strømmen fra solceller til batteriet. Solcellepaneler giver jævnstrøm og den kan gemmes på et 12V batteri. Når solcellerne får lys, begynder de at producere strøm og den strøm ledes til batteriet, men først skal den gennem en laderegulator som styrer hvordan batteriet oplades. Et 12V syre-batteri skal oplades på en ganske bestemt måde for ikke at blive ødelagt eller over-opladet, det er her laderegulatoren regulerer og stopper opladningen, når batteriet er fuldt opladet.

Laderegulatoren er også udstyret med et udtag, så man gennem den kan trække strøm fra batteriet, her er det igen laderegulatorens opgave at styre afladningen så batteriet ikke over-aflades.

En laderegulator til solceller fås i 2 forskellige teknologier, en MPPT og en PWM. Forskellen på de to ligger i den måde de transformere Volt fra solcellen over til batteriet. En MPPT laderegulator foretager typsik en spoleorienteret transformation, mens en PWM laderegulator foretager en Pulse Width Modulation.

Spænding

Når man transformerer strøm fra 230V AC over til 12V DC og lignede DC spændinger, sker der en omformning af strømmen. En sådanne transformer bliver derfor varm. For at undgå at transformeren bliver alt for varm og hurtigere går i stykker, skal man regne med at bruge en transformer med en højere effekt end det man skal bruge. Regn med at transformeren skal have ca. 30% mere effekt end det man maksimalt ønsker at trække. Har man et apparat som bruger 2A skal man anskaffe en 3A transformer.

Ja, det er nemt at ændre strømmens Volt med i enten opad, nedad eller at stabilisere den på et bestemt niveau. Forøgelse af Volt kan ske via et ‘stepup-modul’, sænkelse af Volt kan ske via et ‘Stepdown-modul’ og en stabil Volt fås med et ‘Volt-stabiliserings-modul’.

Når man ændrer jævnstrøms Volt fra en Volt til en anden Volt, bruger man et stepup eller stepdown-modul. Via slektronisk switch-mode konverterer man DC til DC spændingsniveauet til et andet, ved at lagre den tilførte energi midlertidigt og derefter frigive denne energi til outputtet ved en anden spænding. Opbevaringen kan være i form af enten spoler eller transformatorer, eller elektrisk kondensatorer. Når man ændrer Volt på jævnstrøm enten nedad eller opad, kalder man det stepup eller stepdown. Tager man et af de store solcellepaneler, kan det have en Volt på omkring 37 Volt, og en så høj Volt kan man ikke lade sit 12V batteri med, derfor foretager laderegualatoren en stepdown af Volten, så Volten kommer til at passe til et niveau hvormed batteriet kan oplades, uden det tager skade. Stepup og stepdown bruges også mange andre steder.
Ønsker man at oplade sin mobiltelefon, skal den lades med maksimum 5V, og har man et 12V batteri, så skal Volten ændres fra 12V ned til 5V, her bruger man en stepdown. Disse stepup og stepdown foretages af et modul som er opbygget af noget elektronik, et sådanne modul kaldes for et stepup-modul eller et stepdown-modul. Disse moduler fås i mange forskellige størrelser, det vil sige, forskellige størrelser strøm (Ampere) som de kan håndtere.