FAQ

Det er altid en god ide at vælge en størrelse på elektronikken som er ca. 30% stører end man behøver. Elektronik udvikler varme og når den køres på toppen af dens norminale effekt, vil den blive varm. Elektronik har ikke godt at at blive varm, det forkorter dens liv.

Elektronik er bygget til at kunne håndtere en vis belastning. Producenterne har en tendens til at overdrive deres produkters formåen, dermed tror de at der kan tjenes flere penge. Derfor er altid en god ide at bestille elektronik som har 30% mere effekt, så holder det længere tid.

Vælg altid en transformer med 30% mere effekt end det du skal bruge

Vælg altid en transformer med en højere effekt end det du skal bruge i maksimal effekt. Grunden til dette er, at en transformer skal arbejde meget for at transformere over fra 230V AC til 5, 12, 24V DC. Når elektronik bliver varmt og det har den ikke godt af i længden. Ønsker man at kunne bruge sin transformer i længere tid, skal man derfor vælge en som har 1/3 mere effekt end det man skal bruge.

Den rette størrelse transformer findes ved at vide hvor meget effekt man skal forbruge. Effekten findes ved at tage de Watt som hver pærer (eller andet) forbruger og har man flere skal disse Watt lægges sammen. Det giver det samlede forbrug i Watt. Har man, for eksempel, 4 stk led-pærer med 6 Watt, så har man et samlet forbrug på (4 X 6W = 24W). Man vælger så en transformer som har en maksimal effekt som er 1/3 højere end de 24W, altså en transformer med en maksimal effekt på (24W + 10W = 34W). Er der ikke en i lige den størrelse, tager man den størrelse som findes over de 34W. På denne måde får man en løsning som ikke bliver for varm ved brug.

Forsigtighed ved samling af kredsløb betyder, at når man arbejder med DC strøm og ledninger er det meget vigtigt at man hele tiden undersøger om der udvikles varme et sted på ledningerne. Gør der det, er det fordi en forbindelse eller en ledning er for tynd. Varmen kommer ved modstand og dermed skabes der et tab af energi. Men varmen siger også noget om at man bruger den rette tykkelse ledning.

Første gang man samler et kredsløb er det vigtigt den første tid hele tiden at undersøge om der udvikles varme. Nogle gange udvikles der også dårlig lugt fra brændt gummi. Det er et tydeligt tegn på at samlinger eller ledninger er for dårlige til opsætningen. Man skal sørge for at belaste sin samling med maksimal strøm for at se om der over tid udvikles varme. Varme ledninger eller samlinger skal bygges om og der skal bruges bedre samlinger med mere metal, eller tykkere ledninger med mindre modstand.

Når man bygger sine kredsløb skal man altid sørge for at der ikke udvikles varme nogen som helst steder i samlinger eller på nogen ledninger.

Lithium batterier består typisk af af flere batterier opsat i serie og parallel. På denne måde er en batteribank opbygget af en stribe batterier i serie som giver den samlede batteribanks Volt. Disse serier af batterier kan så være forbundet parallelt med flere batterier så mængden af batteribankens Ampere stiger.

En sådan batteribank med batterier i serie og i parallel skal oplades med en speciel batterioplader som kan aflæse den enkelte batteri(er) og lade dem korrekt. For at opnå dette, skal batteribanken forsynes med kabler der forbindes mellem de enkelte battericeller. Batteriladeren kan hermed aflæse del-volt på batterierne og lade tilsvarende så de enkelte batteri(er) ikke overoplades.

Et balanceladnings-kabel skal være forsynet med et antal ledere (positiv) som svarer til antallet af batterier sat i serie + en ekstra som negativ. På denne måde skal et en batteribank med 4 batterier i serie have et kabel med 5 ledere.

Balancekabelets negative (sorte) ledning kan være placeret i enten den yderste højre eller venstre position. Dette er vigtigt at bemærke. Det ses ved vende den falde side af stikket nedad og finde at den sorte (eller røde) ledning sidder til højre. På nogle balancekabler er der forskellige farvede ledning og på andre igen er røde postiv og sort negativ, mens igen andre har sort positiv og rød negativ.

Med en batteribank med 4 Lithium-celler forbindes balancekablet således:

balancekabel opsætning

balancekabel opsætning på en 4S batteribank

Opladningen af LiFePo4 batterier skal ske meget kontrolleret. De tåler en stor ladestrøm ved opladningen, men når de først er helt opladet, tåler ikke at blive stresset af en laderegulator.

Et fuldt opladet LiFePo4 batteri må ikke udsættes for en lader som konstant lader en lille smugle. Mange batteriopladere og solcelle laderegulatorer undersøger konstant om spændingen er i top på batteriet, og hvis ikke så lader den lidt på batteriet. Det kan gå med syrebatterier, men det går ikke godt med LiFePo4 batterier. Et LiFePo4 batteri vil føle stress ved en sådan konstant opladning på toppen af dens Volt-kapacitet og står det på i længere tid, vil LiFePo4 batteriet miste den samlede kapacitet. Det vil ikke ske med det samme, men det vil ske over tid. Har man en solcelle-laderegualator som konstant oplader en lille smugle på toppe af batteriets Volt, vil det i løbet af 1 år tabe kapacitet.

Denne problemstilling er gældende for alle Lithium-batter-typer, de tåler ikke en stressede konstant topladning. Det vil nedsætte deres samlede kapacitet før tid.

Hvad derfor altid en oplader som automatisk går i ‘Float’ ladning. Det vil sige, når batteriet først er fuldt opladet skal opladeren automatisk nedsætte opladningen til en lavere Volt end top-Volt for det enkelte batteri.

En LiFePo4 batteri-bank med 4 batteri-celler vil kræve balancering af de 4 celler. Hver LiFoPo4 celler tåler en aflandning til minimalt 2,5V DC, og det tåler en maksimal opladning til 3,6V DC. Har man hermed 4 stk af disse LiFePo4 celler i serie og dermed danner et 12V batteri, så har man en minimal Volt på (4x 2,5= 10V DC) og en maksimal spænding på (4X 3,6V = 14,4V DC).

Som det forstås af ovenstående tekst, vil en LiFePo4 batteribank med 4 stk. celler kunne erstatte et 12V syrebatteri. Men det kræver at man opsætter det korrekt, ellers ødelægges batteribanken meget hurtigt.

Stress ikke batterierne ved maksimal opladning

Bruger man LiFePo4 batterier som her beskrevet med solceller, skal man være opmærksom på at have den rigtige laderegulator. Det vil ikke virke med en standard laderegulator til syrebatterier, den vil ødelægge LiFePo4 batterierne ved at stresse batterierne på toppen. En laderegulator skal, når batterierne er helt oplades gå ned i spænding og kun vedligeholde dem på 13,6V. Hermed stresses batterierne ikke i deres top-opladningstilstand, hvilket kan ødelægge dem over tid.

Har man Lithium batterier sat op i serie og dermed har en batteribank med flere batterier, skal man være klar over at disse batterier skal balanceres i forhold til hinanden. Ethvert batteri er forskelligt og ingen batterier er helt ens. Derfor varierer den samme type batteriers kapacitet lidt i forhold til hinanden. Derfor er det vigtigt at balancere batteriernes inden de bruges i en batteribank i serie.

Bund afbalancering af batterier
For at få batterierne til at få et fælles udgangspunkt, er det muligt at få alle batterierne til at have det samme punkt for fuld afladning. Ved på denne måde at skabe dette fælles punkt, vil batterier med en lidt lavere kapacitet ikke blive ødelagt af batterierne med en lidt højere kapacitet ved opladning og afladning.
Med et fælles mindste punkt er der ikke et batteri som flader under den minimumsgrænse for afladning.

Processen med at få alle batteriernes ladetilstand ned på den samme bund-Volt sker ved at aflade batterierne inden de sættes sammen til en batteribank. Man belaster batterierne enketvis med en vis belastning. Det svære ved denne process er at få overblik over den enkelte celle præcise Volt. Det er vigtigt at man har god forbindelse mellem batteri og den maskine som skal måle batteriets Volt. Sidder ledningerne ikke helt fast, vil der komme misvisning og der kan ske skade på batteriet, og der vil ikke ske en præcis afblancering af de enkelte cellers Volt.

1. Aflad cellen så Volt kommer ned på 3V DC og lad cellen hvile i 24 timer.
2. Efter at have hvilet er batteriets Volt igen steget lidt og nu skal det bringes ned på 2,5V DC ved igen at belaste det med et forbrug. Når cellens Volt har nået 2,5V skal celle igen hvile ca. en halv times tid. Hvis dens hvile spænding ligger på 2,75V er cellen balanceret.

Hermed får man afblanceret alle batteriets LiFePo4-celler så de alle har en hvilespænding på 2,75V DC. Herefter kan man oplade batteriet til 14,4V og bruge det. Herefter vil man ved forbrug kunne aflade den enkelte celle Volt ned til en bundgrænsen på 2,8V DC, så er man i sikkerhed.

BMS Batteri balanceladning refererer til teknikker som skal maksimere kapaciteten på en batteri-bank med flere batteri-celler (typisk sat i serie) så kapaciteten tilgængelig til brug og forøge hver celles livstid.

Man skal være opmærksom på at der findes BMS til forskellige Lithium systemer såsom: Li-Ion, LiFePo4 osv. Disse forskellige teknologier giver hver deres fordele og ulemper set i forhold til en batteribank. Men alle disse teknologier kræver styring af den enkelte celle opladning, eller kommer cellerne ud af synkronisering, hvilket kan ødelægge den enkelte celle.

En batteri balance-lader et enhed i batteribanken som foretager balancering af de enkelte batterier. Balanceladning er oftest fundet på Lithium batteribanker. De kan også findes i solcelle-systemer, bilbatterier og mange andre steder.

Typisk har en batteribanks enkelte batteri-celler ikke helt den samme kapacitet og kan derfor have forskellige niveauer af opladning (SOC, State of Charge’). Dette skyldes varians i produktionen og varians i samlingen, eller det kan skyldes forskellig alder på batteriets enkelte dele. Disse forskelle skal håndteres for at give batteribanken det længste liv. Ethvert batteri er en lille smule forskelligt fra hinanden og der skal bruges elektronik som kan tage højde for disse små forskelle. Uden dette vil opladningen og afladningen over tid kunne ødelægge det svageste batteri i batteribanken.

Har man en batteribank uden beskyttelse mod overopladning og beskyttelse mod underafladning, vil det dårligste batteri hurtigt blive ødelagt. Denne beskyttelse kaldes også for ‘Battery Management System’ (BMS). Uden et sådanne udgør det svageste batteri i batteribanken et seriøst problem. Et sådanne batteri kan bliver overopladet eller underafladet før de andre batterier.

Et BMS vil arrangere opladningen/afladningen således at et batteri i batteribanken med en lavere kapacitet ikke vil bliver overopladet selvom at batteribankens samlede kapacitet ikke endnu er opnået, og det vil standse afladningen af batteribanken så batteriets med den laveste kapacitet ikke under-aflades.

Ønsker man at sænke en Volt ned til en anden Volt bruger man en ‘Stepdown’. Det er et elektronisk modul som tager en Volt ind i den ene ende og afgiver en anden lavere Volt i den anden ende. Modulet er et print hvorpå der monteres ledninger med henholdsvis input og output Volt.

Disse moduler fungerer med DC strøm og der findes mange forskellige størrelser af dem. De er bygget så de kan håndtere en input-Volt indenfor en bestemt skala. Den Volt som skal reguleres ned, den styres via en drejeknap på modulet. Hvis input-Volt ligger under det niveau som der skal steppes ned med, så rør modulet ikke strømmen som løber gennem det, men er Volt højere end det som det er indstillet til, vil modulet automatisk sænke Volten.

Stepup og Stempdown

Det er at ændre en Volt til en anden Volt. Ændringen kan være både op eller ned, og den kan være stabil Volt. Har man en Volt på f.eks. 12V DC og skal bruge 17V DC, kan man sætte en såkaldt ‘StepUp’ på og dermed få trykket Volt op. Det samme er gældende for nedsættelse af Volt. Her er det et ‘StepDown’.

Konstant spænding

Udover dette kan en Volt også holdes konstant. Har man, for eksempel, et batteri hvor Volt hele tiden bevæger sig op og ned, og man her ønsker at trække en konstant spænding, kan en Volt-stabilisator bruges. Den vil sænke Volten hvis den er for høj og den vil forøge Volten når den er for lav.

Solceller producerer kun strøm når de udsættes for lys. Jo mere lys jo mere producerer de. Solcellens Volt stiger med lysmængden og uden sol er deres Volt lavest. Hvis solcellen er tilsluttet et batteri, og solcellens Volt er lavere end batteriets Volt, så vil der løbe strøm fra batteriet til solcellen.

For at undgå at ovenstående sker, er det nødvendigt at have en laderegulator eller en stopdiode som kun lader strømmen løbe fra solcellen til batteriet. Så svaret er at der altid skal sættes en stopper mellem en solcelle og et batteri. Men dette er ikke tilfældet hvis solcellen er tilkoblet en motor eller andet som jo ikke indeholder spænding og strøm.

Solceller findes i mange størrelser og udformninger. Men en enkelt solcelle er en skive silicium som kan producere strøm via sollys. Når lyset rammer solcellen startes der en strøm af elektroner, og denne strøm kan bruges til opladning af batterier og meget andet. En solcelle producerer kun strøm når den udsættes for sollys.

Solceller har en Volt og Ampere. Små solceller har en Volt på mellem 2-5V og sættes de sammen i serie til større solceller, vil deres Volt stige tilsvarende. Solceller findes typisk som tre forskellige type.

Monokrystallinske solceller

Disse har en sort farve og er den type af solceller som giver mest strøm. Det er det første produkt som dannes ved støbning af silicium. De har en halveringstid på 25 år eller mere.

Polykrystallinske solceller

Disse har en blålig farve og er et produkt som er støbt af rester fra produktion af Monokrystallinske solceller hvor rester blandet sammen og støbes igen. De har en halveringstid på 25 år eller mere.

Amorphe Solceller

Disse er sorte og er knuste solceller der ligger som et pulver bag glas eller andet. Dette produkt findes mange steder i lommeregnere med mere. De har en halveringstid på 10 år og en meget højere Volt end de andre typer solceller.

Solceller producerer jævnstrøm DC

På solcellen findes to poler, en positiv og en negativ pol. Jo højere solcellens spænding (Volt) er jo mere strøm (Ampere) producerer den. Solcellens effekt måles i Watt som er spænding gange strøm (W = V X A).

Strøm fra batteri til solcelle

En solcelle producerer kun strøm, når den udsættes for sollys. Om natten uden lys, kan der løbe fra et tilsluttet batteri op i solcellen. Dette sker hvis der imellem solcellen og batteriet ikke findes en laderegulator eller en stopdiode som gør at strømmen kun kan løbe een vej fra solcellen til batteriet.

Den bruges til opladning af 12V eller 24V (eller højere Volt) batterier med solceller. Den strøm som leveres fra et solcellesystem skal, i langt de fleste tilfælde, have nedsat Volt så den passer til opladning af batterier. Har man et 12V batteri kan det lades op til en Volt på omkring 14,2V og hvis solcellen leverer en Volt på 25V skal den nedsættes for ikke at ødelægge batteriet. Det er det arbejde som laderegulatoren gør.

Placer altid inverten et sted med og udluftning. Den bliver ved højt forbrug varm og skal kunne afkøles via den indbyggede blæser som automatik starter. Placer inverteren et sted uden for meget støv i luften. Inverteren er opbygget af elektronik og den har en blæser som trækker luft ind i den. Hvis luften indeholder støv, vil det lægge sig indeni inverteren og der kunne skabe kortslutninger mellem inverterens elektronisk dele.

Det er muligt selv at afhente bestillingen direkte på dkvolt’s adresse. Hermed kan man spare en forsendelse og bor man i nærheden er det oplagt selv at afhente sin bestilling.

Afhentning mulig mellem kl. 12-17

Dkvolt.dk er en webshop og har ingen forretning og har ingen udstilling af produkter. Men det stadigt muligt at kommer forbi og se varen, også inden den købes. Man skal så være klar til at gennemføre bestillingen via sin mobiltelefon og foretage betalingen dkvolt.dk websitet.

Ring inden du kommer

Det er vigtigt at der ringes og aftales tid for afhentningen, så der altid nogen til at modtage. Ring blot og aftal tid for besøget.

Det er muligt ved bestillingen at få sendt via et brev direkte til ens adresse. En sådan forsendelse sker som PostNords brev og vil tage mellem 3-7 hverdage, læs mere på PostNords hjemmeside om denne type forsendelse.

Brev er uden tracking

Får man sendt via et brev vil forsendelsen ikke kunne følges, der er ingen tracking-kode tilknyttet et brev. Ved bestillingen vil der herfra blive sendt en bekræftigelse på at nu er ordren afsendt og kunden vil så kunne vente på at få brevet leveret til sin adresse.

Brev er på eget ansvar

En forsendelse som brev er billig og mange gange en god måde at få sendt sin bestilling. Men nogle gange forsvinder brevet for PostNord. Derfor er det helt på eget ansvar, hvis man vælger denne forsendelsesmetode. Får man ikke brevet fra PostNord, vil ordren ikke igen blive afsendt herfra, og der vil ikke ske nogen form for erstatning for ordrens udgift eller forsendelsesudgiften. Man har selv taget risikoen og må som kunden selv bære udgiften.

Inverteren kan belastes med 2 typer af belastning, en Ohm’sk-belastning og en Induktiv belastning.

Ohm’sk belastning

Denne type belastning svarer til at tænde en brødrister. Det er en strøm som løber gennem en ledning og som sådan er det ledningen som danner belastningen. Denne type af belastning er ikke så hård for inverteren. Inverteren kan klare en størrer belastning af denne type end med den anden type belastning også kaldet en ‘Induktiv’ belastning.

Induktiv belastning

Belastningen af Inverter ren sinus 3500W afhænger også af type forbrug. En elmotor (el-værktøj) eller kompresser (køleskab) vil kunne have et meget større strømforbrug end hvad som står anført på apparatet, dette da der er tale om en ‘faseforskydning’ af sinus-kurven. Regn da med at skulle bruge en inverter som er dobbelt så stor som det maksimale forbrug.
Vær også opmærksom på om det skal være 12V eller 24V inverter, med et stort strømforbrug fra inverteren, vil der skulle trækkes mange Ampere op fra batteri(erne). Har man et 3000W forbrug på 230V AC siden, vil dette være et træk af Ampere på: (3000W/230V=13V) hvilket vil betyde at der fra batteriet skal trækkes: 13A*(230V/12V=20A) = 260A. Et sådanne træk af Ampere fra et 12V batteri vil kræve meget tykke ledninger fra batteri til inverter, og det vil kræve et meget stort batteri, hvis det skal foregå over længere tid.

En inverter har indbygget to slags alarmer, en underspændingsalarm og en overspændingsalarm. Det er den første som er bedst kendt.

Underspændingsalarm

Inverteren trækker strøm fra batteri(er). Batterierne har en spænding som ligger mellem 10V DC og op til 14,2V DC. Batteriet er afladt ved 10V og fuld opladet ved 14,2V. Efterhånden som batteriets strøm bruges falder batteriets spænding. Når batteriet er afladet ligger spændingen på 10V og der er ikke mere strøm at hente fra det.
Invertern har indbygget en alarm som hyler når batteriet ikke har mere strøm. Inverteren hylder med en advarselstone og stopper med at virke. På den måde er man klar over at batteriet skal oplades igen.

Overspændingsalarm

Inverteren kan håndtere en Volt fra batteriet som har et maksimalt punkt. Udsættes inverteren for en Volt som er højere end den Volt som den har specificeret i sin manual, vil den stoppe med at virke og starte en advarsels-alarm. Grunden til dette er at inverterens komponenter kan tage skade af en for høj Volt.
En overspændingsalarm er alvorlig og skal behandles hurtigt eller kan inverteren ødelægges. Flere af sådanne alarmer vil over tid ødelægge inverteren. Et batteri kan heller ikke tåle at blive overopladet og dette vil også tage skade.
Opladningen af batteriet skal ske på en kontrolleret måde. Opladningen skal ske med en solcelle-laderegulator eller med en disideret batteri-oplader, hermed overoplades batteriet ikke. Men har man dette og aligevel starter overspændingsalarmen, kan det skyldes at batterierne er i stykker og skal skiftes.

Slidte batterier kan give over-spændingsalarm

Et slidt og brugt batteri som er ved at gå i stykker kan med opladning give en kortvarig ‘Spike’ Volt. Dette kortvarige høje Volt kan få den tilsluttede inverter til at gå i overspændingsalarm. Overspændingen kommer ‘for det meste’ når batteriet er ved at være helt opladet. Denne form for fejl på batteriet er væsentlig at få rettet hurtigt. Ved vedvarende sådanne alarmer kan den tilsluttede inverter og andet elektronk gå i stykker.

Inverterens størrelse måles i Watt. Der findes flere størrelser på invertere. Man kan groft sige, at man skal bruge en inverter som er ca. 30% størrer end det maksimale antal Watt man samlet skal bruge. Det er altid en god ide at vælge den største inverter. Med en stor inverter bruger man måske kun halvdelen af dens effekt. Ved ikke at bruge hele inverterens effekt vil den holde længere og man risikerer ikke at overbelaste den.

En laderegulator bruges til opladning af batterier. Der findes forskellige typer laderegulatorer, men lagt de fleste er bygget til opladning af 12 Volt eller 24 Volt syrebatterier. Laderegulatorens opgave er at beskytte batteriet mod overopladning, og det gør den ved at regulere den spænding som tilføres batteriet.

En laderegulator monteres først på batteriet og vil dernæst starte op, herefter kan laderegulatoren tilføres den strøm som skal overføres til batteriet. Typisk kommer strømmen fra et solcelle (sollellepanel) der kan have en spænding på op til 50 Volt DC. En så høj spænding vil ødelægge batteriet, så laderegulatoren transformerer spændingen ned og lader på batteriet.

Laderegulatorens maksimale Volt på indgangen

Laderegulatoren er bygget til at kunne tåle op til en bestemt Volt på indgangen. Typisk er denne spændingsgrænse på 50V DC, men den kan være mindre, det fremgår af laderegulatorens manual. Men man skal være opmærksom på denne værdi, da den kan være for høj og ødelægge laderegulatoren.

Laderegulatorens maksimale Ampere

Den strøm som tilføres laderegulatoren, for eksempel fra en solcelle, skal passe til hvad laderegulatoren er sat til at kunne håndtere.

Alle forsendelser fra dkvolt.dk sendes med PostNord. Der sendes som pakke med tracking. Ønsker man helt præcis information om disse forsendelsestyper og deres leveringstider, skal man se på PostNords hjemmeside (www.postnord.dk).

På dkvolt afsendes bestillinger på hverdage inden kl. 17.00 samme dag med PostNord. Bestilles der i weekend eller helligdag, vil forsendelsen blive afleveret til PostNord næstkommende hverdag. PostNord har ikke åbent på posthuset hverken i weekend eller helligdage.

Odrebehandlingen på dkvolt sker løbende som ordre kommer ind. Når ordrebehandlingen er udført, det vil sige, når varen er pakket og frankering påført pakke, vil ordren blive sat til færdigbehandlet og der sendes automatisk en mail til kunden med trackingnummer.

Pakkens tracking-nummer

Når pakken er færdigbehandlet og fået porto, sendes der automatisk en email til kunden med trackingnummer. Trackingnummeret kan bruges via det medfølgende link, så når der klikkes vil pakkens levering med PostNord vises. PostNord får pakken indleveret til deres pakkecenter og der bliver pakken skannet omkring mednat, herefter vil kunden kunne følge pakkens vej til modtager.

Pakke til posthus

En pakke har ‘tracking’ og vil kunne spores via Post Danmarks hjemmeside. Tracking sker via den ‘tracking-kode’ som bliver sendt via mail, når ordren er færdigbehandlet og afleveres til Posthuset. Tracking-koden vil stå i den mail som sendes fra dkvolt.dk med en besked om, at nu er ordren færdigbehandlet. Pakken leveres til et posthus nærmest på kundens adresse, og kunden får besked via mail og sms om, at nu kan pakken afhentes på dette posthus.

Pakke med omdeling

Det er en pakke som leveres med tracking og som leveres helt ud til kundens adresse. Hvis postkassen er stor nok, vil postbuddet efterlade pakken, ellers vil den efterfølgende skulle afhentes på det nærmeste posthus. Denne forsendelsestype har også tracking og koden sendes via email til kunden efter at ordrebehandlingen er færdig.

Erhvervspakke

Denne pakketype bliver omdelt til firmaets adresse.