Syrebatterier sælges som enten: Gel-batterier, AGM-batterier eller åbne syre-batterier. De er alle opbygget med den samme teknologi nemlig syre og bly. Det har virket fint i mange år, men nu er der kommet Lithium batterier som i anskaffelsen koster lidt mere, men de koster faktisk havdelen af syrebatterier.
Syre-batterier danne blokerende krystaller ved brug
Et syre-batteri sulferer til over tid, det skyldes at der ved afladning og opladning dannes nogle syre-krystaller på blypladerne som ikke efterfølgende kan fjernes. Disse lag af krystaller blokerer for at elektronerne kan løbe frit, og over tid mister syre-batteriet mere og mere evnen til at ville afgive strøm og modtage strøm ved genopladning.
Denne degredeing af syrebatteriet sker helt uden at man kan gøre noget ved det. Det nytter ikke at forsøge at ‘de-sulfere’ batterierne, det skaber blot bundfald i batterierne som efterfølgende kan kortslutte blypladerne indeni batteriet.
Syre-batteriets kapacitet og dets levetid
Har man et tungt og solidt ‘fritidsbatteri’ og passer man godt på det, det vil sige, det aldrig aflades til under 12V, så vil det holde i længere tid. Det er vigtigt at batteriets spænding (Volt) ikke kommer under 12V da processen med dannelse af krystaller går hurtigere under 12V, og det skal helst undgås.
Man kan på denne måde ikke bruge mere af batteriets kapacitet ind det som ligger mellem top-volt på 14,2V (lukket batteri) og ned til 12V. Her taler vi om ca. 1/3 til 1/2 delen af batteriets kapacitet. Har man på den nåde købt et 100Ah batteri kan man derfor ikke udnytte mere end maks. halvdelen af batteriets kapacitet, nemlig 50Ah. Hermed har man her en fordobling af batteriets pris. Har man købt et godt 100Ah batteri for 2000,- vil det hermed betyde at man faktisk har betalt 4000,- for de 100Ah, da man jo ikke kan bruge de sidste 50Ah af batteriet uden at dets Volt kommer under 12V.
Vælger man at aflade et syre-batteri til en spænding på under 12V så går sulferingen hurtigt og man kan regne med hver gang det sker at miste dele af batteriets kapacitet. Der skal ikke mange af disse dybe-afladninger til før at batteriets kapacitet halveres. Endvidere er der undersøgelser som peger på at et syre-batteri skal ‘motoneres’ og derfor er det godt at køre det helt i bud og hurtigt efterfølgende at genoplade det til fuld spænding.
Lithum-batterier tåler fuld afladning
Teknologien bag Lithium-batterierne fungerer anderledes, her kan man uden problemer aflades fuldt og efterfølgende oplade maks. Der er ingen effekt af afladninger og opladninger, hvilket fra batteriernes fabrikanter som minimum kan ske op til 2000 gange (med en daglig afladning er det mere end 5 år).
Plejer man sit Lithium batteri kan levetiden være 20 år
Et Lithium-batteri har selvfølgeligt en bund-Volt og en Top-Volt og det er disse som fabrikanterne går ud fra med deres antal afladninger. Men undlader man at trække Lithium-batteries Volt udenfor der hvor Ampere er, kan batteriets levetid forøges. Det er i Lithium-batteriets yder-områder som belaster kemien i batteriet, undgår man disse yderområder men holder sig indenfor de Volt som indeholder alle Ampere, vil batteriet kunne holde sig sundt meget længere.
Som det ses af nedenstående kurve for opladning og afladning af LiFePo4 batterier, findes alle batteriets Ampere i spændingen mellem 3,0V og op til 3,4V. Der findes meget lidt Ampere i Volt mellem 2,0 op op til 3,0V, og på toppen findes der næsten ingen Ampere på Volt mellem 3,4-3,65V. Det er ganske unødvendigt at udnytte disse Volt-områder på batteriet. Sørger man for ikke at komme i disse Volt-områder kan man bruge batteriet meget længere, helt op til 9000 afledninger (25 år).