Kort fortalt så findes Lithium batterier i 3 (eller flere) udgaver.
LiPo: bruges typisk til mobiltelefoner eller modelfly osv. De er opbygget i lag og indpakket i plast og de er meget brændfarlige.
Li-Ion: Findes som runde 18650 (og mange andre størrelser) og de bruges typisk til batteribanker hvor flere af dem sættes sammen i serie for at skabe en højere spænding.
LiFePo4: De bruges i størrer batteribanker og i biler. Det er celler som sættes sammen i serie og dermed skaber en højere spænding.
Lithium LiFePo4 vedligeholdelse er en hel videnskab, og det må det jo være med sådanne avancerede teknologier. Det kan være svært her kort at redegøre for degraderingen af disse batteri-typer, men noget er dog med sikkerhed sikkert.
Har man købt LiFePo4 batterier og ønsker at passe godt på dem, er der her nogle råd til hvordan man undgår at de taber kapaciteten for hurtigt.
Undlad at oplade hver af de 4 styk LiFePo4 celler i et 12V batteri til mere end 3,5V (4×3,5V=14V), oplader man højere hvilket kan gøres, vil man slide unødvendigt på batteriet. Undlad endvidere at aflade batteriet til under 4x3V=12V.
Ved opladningen af et LiFePo4 batteri skal man benytte en oplader som standser opladningen på 14,2V og dernæst falder tilbage på en vedligeholdelsesoladning på 13,8V eller lignende. Hvis opladeren ikke gør dette og står på 14,2 og ‘sjat lader’ konstant, vil det stresse batteriet og give skade det.
Man skal sørge for at have LiFePo4 batterier nok til at give strømmen man skal bruge. Det vil sige, man skal have batteri-kapasitet nok til at give den strøm man ønsker. Har man, for eksempel, et 12V 100Ah LiFePo4 batteri vil der med en afladning på 1-C kunne trækkes 12V*100A=1200W fra batteriet, det samme er gældende for opladningen. Ønsker man derimod at trække 2000W kan det godt lade sig gøre, men det vil skade LifePo 12V batteriet. Skal der trækkes 2000W skal man have en batteribank på 200Ah på 12V hvilket med 1-C giver 12V*200Ah=2400W.
Læse her mere om hvordan et LiFePo4 batteri er opbygget og hvordan det behandles bedst muligt:
https://www.dkvolt.dk/produkt-kategori/batterier/lithium-lifepo4-batterier/
Det tilråde at oplade og aflade LiFePo4 batterier med maksimalt 1C, andet vil slide unødvendigt på batteri-kapaciteten. Dette skyldes den interne kemi i LiFePo4 batterier og den måde elektronerne vandrer mellem anode og katode.
Det kan godt lade sig gøre at oplade eller aflade med en højere C-værdi, men det tilrådes ikke, grundet degraderingen af batteriets kemi. Sker der en opladning med mere end 1-C værdi vil det slide unødvendigt på batteriernes kemi. Ønsker man høj C-værdi på batterier skal man vælge en anden type Lithium-batterier såsom LiPo der er bygget til meget høje C-værdi.
LiFePo4 batterier bruges typisk i batteribanker med mange Ah, og som sådan kan der trækkes mange Ampere fra batteribanken. Som eksempel kan det anføres at et 12V LiFePo4 batteri med 100Ah og C-værdi på 1 vil kunne aflades/oplades med maksimalt 12V*100A=1200W. Ønsker man at kunne trække flere Watt skal man have flere batterier siddende i parallel.
Denne C-værdi kan ikke ændres med kvalitets-grader eller andet markedsføring, det er udelukkende grundet LiFePo4 interne kemi som fungerer som den nu gør.
Ønsker man at benytte LiFePo4 batterier og vil man gerne have et meget stort træk af Ampere skal man opsætte en batteribank med nok Ampere. Man kan ikke med fordel trække mere end 1-C fra sine LiFePo4 batterier.
Læs mere om dette her:
https://batteryuniversity.com/learn/article/types_of_lithium_ion
https://www.powerstream.com/LLLF.htm
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6126518/
http://www.1zettajoule.com/lifepo4_-_10_key_factors.html
Hvad er LiFePo4 batterier:
https://en.wikipedia.org/wiki/Lithium_iron_phosphate_battery
Har du 60.000,- på kontoen i banken får du 0% i rente, men hvis du investerer i solceller og batteri får du 15% i forretning af kapitalen. Og du kan spare vores fælles miljø for afbrænding af det kul som danske kraftværker bruger for at skabe din el.
Det kan godt lade sig gøre med solceller og en Lithium-batteri-bank at gemme sin egen strøm. Det kan hermed undgås at købe den ‘beskidte Brun-kul’ strøm fra dit lokale el-værk.
Du skal vide at den strøm du køber af dit lokal elværk mange gange er produceret med den meget forurenende energikilde ‘Brunkul’. Det er noget energi-selskaberne køber ind fra bla. Polen og får sendt hertil med skib. Det er i stor stil det de putter i deres afbrænding for at producere den strøm du dagligt bruger. Du kan konkret se det på din årsopgørelse fra elselskabet.
Det er meget muligt at de skriver at det er grøn strøm fra vindmøller, men den er ganske begrænset, og du kan se på din opgørelsen fra el-skalskabet at de for det meste bruger brun-kul til din strøm.
Solceller er i sig selv ikke en god forretning, det har staten sørget for, de vil have afgiver. Men det kan der gøres noget ved. Solcellerne producerer strøm som kan gemmes i Lithium batterier til senere brug. Har man 4000W solceller på sit tag eller i haven kan de give strøm som så gemmes på batterier og ikke sendes ud på elnettet. Det er i dag ikke en god ide at sende den strøm man ikke selv bruger ud på elnettet, den skal gemmes i batterier så man senere selv kan bruge den.
Har man et solcelleanlæg på 4000W solceller vil det kunne producere op til 12Kwh strøm om dagen i solskin og denne strøm skal man genne i Lithium batterier til senere eget brug via invertere som omformer DC til AC. Det er en virkelig god investering.
Konkret er der her erfaring med at et anlæg med 15 Kwh Lithium LiFePo4 batteri og 4000W solceller kan give nok til et dagligt forbrug på mellem 6-9Kwh strømforbrug i husstanden. Et sådanne anlæg koster 60.000,- og vil være betalt tilbage på 5-6 år med et årligt strømforbrug på dagligt 8kWh strøm. Se det er god investering. Har man 60.000,- stående i banken giver det ingen rente, em ved at invesere i batterier og solceller giver det mere end 15% pr. år.
Ring for yderligere information på tlf.: 51911594 og tal med Sune Smith om afskrivningen.
Lithium LiFePo4 batterier og dets individuelle celler har en C-værdi som fortæller noget om dets evne til at afgive strøm og modtage strøm uden at tage skade. C-værdien er vigtig, for den fortæller hvor meget der maksimalt kan lades og aflades med på det specifikke batteri, uden at det tager skade.
En C-værdi angiver hvor meget strøm der kan trækkes ud og puttes ind i batteriet over tid. C-værdien for et 100Ah batteri på 1C beskriver at der kan trækkes 100A og oplades med 100A på batteriet. En C-værdi på 0,2 betyder at batteriet kan oplades med maksimalt (100ah/0,2) 20A osv.
Det er vigtigt at vide, at den maksimale strøm som kan trækkes samtidigt på et givent tidspunkt fra et batteri, og den maksimale strøm som kan lades ind på batteriet er angivet som en C-værdi. Har man et et batteri på 100A med en C-værdi på 1 C, kan det yde op til 100A i afladningsstrøm osv.
Det er derfor vigtigt at vælge det rigtige batteri til det den konkret opgave.
BMS Batteri balanceladning refererer til teknikker som skal maksimere kapaciteten på en batteri-bank med flere batteri-celler (typisk sat i serie) så kapaciteten tilgængelig til brug og forøge hver celles livstid.
Man skal være opmærksom på at der findes BMS til forskellige Lithium systemer såsom: Li-Ion, LiFePo4 osv. Disse forskellige teknologier giver hver deres fordele og ulemper set i forhold til en batteribank. Men alle disse teknologier kræver styring af den enkelte celle opladning, eller kommer cellerne ud af synkronisering, hvilket kan ødelægge den enkelte celle.
En batteri balance-lader et enhed i batteribanken som foretager balancering af de enkelte batterier. Balanceladning er oftest fundet på Lithium batteribanker. De kan også findes i solcelle-systemer, bilbatterier og mange andre steder.
Typisk har en batteribanks enkelte batteri-celler ikke helt den samme kapacitet og kan derfor have forskellige niveauer af opladning (SOC, State of Charge’). Dette skyldes varians i produktionen og varians i samlingen, eller det kan skyldes forskellig alder på batteriets enkelte dele. Disse forskelle skal håndteres for at give batteribanken det længste liv. Ethvert batteri er en lille smule forskelligt fra hinanden og der skal bruges elektronik som kan tage højde for disse små forskelle. Uden dette vil opladningen og afladningen over tid kunne ødelægge det svageste batteri i batteribanken.
Har man en batteribank uden beskyttelse mod overopladning og beskyttelse mod underafladning, vil det dårligste batteri hurtigt blive ødelagt. Denne beskyttelse kaldes også for ‘Battery Management System’ (BMS). Uden et sådanne udgør det svageste batteri i batteribanken et seriøst problem. Et sådanne batteri kan bliver overopladet eller underafladet før de andre batterier.
Et BMS vil arrangere opladningen/afladningen således at et batteri i batteribanken med en lavere kapacitet ikke vil bliver overopladet selvom at batteribankens samlede kapacitet ikke endnu er opnået, og det vil standse afladningen af batteribanken så batteriets med den laveste kapacitet ikke under-aflades.
Har man Lithium batterier sat op i serie og dermed har en batteribank med flere batterier, skal man være klar over at disse batterier skal balanceres i forhold til hinanden. Ethvert batteri er forskelligt og ingen batterier er helt ens. Derfor varierer den samme type batteriers kapacitet lidt i forhold til hinanden. Derfor er det vigtigt at balancere batteriernes inden de bruges i en batteribank i serie.
Bund afbalancering af batterier
For at få batterierne til at få et fælles udgangspunkt, er det muligt at få alle batterierne til at have det samme punkt for fuld afladning. Ved på denne måde at skabe dette fælles punkt, vil batterier med en lidt lavere kapacitet ikke blive ødelagt af batterierne med en lidt højere kapacitet ved opladning og afladning.
Med et fælles mindste punkt er der ikke et batteri som flader under den minimumsgrænse for afladning.
Processen med at få alle batteriernes ladetilstand ned på den samme bund-Volt sker ved at aflade batterierne inden de sættes sammen til en batteribank. Man belaster batterierne enketvis med en vis belastning. Det svære ved denne process er at få overblik over den enkelte celle præcise Volt. Det er vigtigt at man har god forbindelse mellem batteri og den maskine som skal måle batteriets Volt. Sidder ledningerne ikke helt fast, vil der komme misvisning og der kan ske skade på batteriet, og der vil ikke ske en præcis afblancering af de enkelte cellers Volt.
1. Aflad cellen så Volt kommer ned på 3V DC og lad cellen hvile i 24 timer.
2. Efter at have hvilet er batteriets Volt igen steget lidt og nu skal det bringes ned på 2,5V DC ved igen at belaste det med et forbrug. Når cellens Volt har nået 2,5V skal celle igen hvile ca. en halv times tid. Hvis dens hvile spænding ligger på 2,75V er cellen balanceret.
Hermed får man afblanceret alle batteriets LiFePo4-celler så de alle har en hvilespænding på 2,75V DC. Herefter kan man oplade batteriet til 14,4V og bruge det. Herefter vil man ved forbrug kunne aflade den enkelte celle Volt ned til en bundgrænsen på 2,8V DC, så er man i sikkerhed.
Opladningen af LiFePo4 batterier skal ske meget kontrolleret. De tåler en stor ladestrøm ved opladningen, men når de først er helt opladet, tåler ikke at blive stresset af en laderegulator.
Et fuldt opladet LiFePo4 batteri må ikke udsættes for en lader som konstant lader en lille smugle. Mange batteriopladere og solcelle laderegulatorer undersøger konstant om spændingen er i top på batteriet, og hvis ikke så lader den lidt på batteriet. Det kan gå med syrebatterier, men det går ikke godt med LiFePo4 batterier. Et LiFePo4 batteri vil føle stress ved en sådan konstant opladning på toppen af dens Volt-kapacitet og står det på i længere tid, vil LiFePo4 batteriet miste den samlede kapacitet. Det vil ikke ske med det samme, men det vil ske over tid. Har man en solcelle-laderegualator som konstant oplader en lille smugle på toppe af batteriets Volt, vil det i løbet af 1 år tabe kapacitet.
Denne problemstilling er gældende for alle Lithium-batter-typer, de tåler ikke en stressede konstant topladning. Det vil nedsætte deres samlede kapacitet før tid.
Hvad derfor altid en oplader som automatisk går i ‘Float’ ladning. Det vil sige, når batteriet først er fuldt opladet skal opladeren automatisk nedsætte opladningen til en lavere Volt end top-Volt for det enkelte batteri.
En LiFePo4 batteri-bank med 4 batteri-celler vil kræve balancering af de 4 celler. Hver LiFoPo4 celler tåler en aflandning til minimalt 2,5V DC, og det tåler en maksimal opladning til 3,6V DC. Har man hermed 4 stk af disse LiFePo4 celler i serie og dermed danner et 12V batteri, så har man en minimal Volt på (4x 2,5= 10V DC) og en maksimal spænding på (4X 3,6V = 14,4V DC).
Som det forstås af ovenstående tekst, vil en LiFePo4 batteribank med 4 stk. celler kunne erstatte et 12V syrebatteri. Men det kræver at man opsætter det korrekt, ellers ødelægges batteribanken meget hurtigt.
Bruger man LiFePo4 batterier som her beskrevet med solceller, skal man være opmærksom på at have den rigtige laderegulator. Det vil ikke virke med en standard laderegulator til syrebatterier, den vil ødelægge LiFePo4 batterierne ved at stresse batterierne på toppen. En laderegulator skal, når batterierne er helt oplades gå ned i spænding og kun vedligeholde dem på 13,6V. Hermed stresses batterierne ikke i deres top-opladningstilstand, hvilket kan ødelægge dem over tid.
Lithium batterier består typisk af af flere batterier opsat i serie og parallel. På denne måde er en batteribank opbygget af en stribe batterier i serie som giver den samlede batteribanks Volt. Disse serier af batterier kan så være forbundet parallelt med flere batterier så mængden af batteribankens Ampere stiger.
En sådan batteribank med batterier i serie og i parallel skal oplades med en speciel batterioplader som kan aflæse den enkelte batteri(er) og lade dem korrekt. For at opnå dette, skal batteribanken forsynes med kabler der forbindes mellem de enkelte battericeller. Batteriladeren kan hermed aflæse del-volt på batterierne og lade tilsvarende så de enkelte batteri(er) ikke overoplades.
Et balanceladnings-kabel skal være forsynet med et antal ledere (positiv) som svarer til antallet af batterier sat i serie + en ekstra som negativ. På denne måde skal et en batteribank med 4 batterier i serie have et kabel med 5 ledere.
Balancekabelets negative (sorte) ledning kan være placeret i enten den yderste højre eller venstre position. Dette er vigtigt at bemærke. Det ses ved vende den falde side af stikket nedad og finde at den sorte (eller røde) ledning sidder til højre. På nogle balancekabler er der forskellige farvede ledning og på andre igen er røde postiv og sort negativ, mens igen andre har sort positiv og rød negativ.
Med en batteribank med 4 Lithium-celler forbindes balancekablet således:
Syrebatterier sælges som enten: Gel-batterier, AGM-batterier eller åbne syre-batterier. De er alle opbygget med den samme teknologi nemlig syre og bly. Det har virket fint i mange år, men nu er der kommet Lithium batterier som i anskaffelsen koster lidt mere, men de koster faktisk havdelen af syrebatterier.
Et syre-batteri sulferer til over tid, det skyldes at der ved afladning og opladning dannes nogle syre-krystaller på blypladerne som ikke efterfølgende kan fjernes. Disse lag af krystaller blokerer for at elektronerne kan løbe frit, og over tid mister syre-batteriet mere og mere evnen til at ville afgive strøm og modtage strøm ved genopladning.
Denne degredeing af syrebatteriet sker helt uden at man kan gøre noget ved det. Det nytter ikke at forsøge at ‘de-sulfere’ batterierne, det skaber blot bundfald i batterierne som efterfølgende kan kortslutte blypladerne indeni batteriet.
Har man et tungt og solidt ‘fritidsbatteri’ og passer man godt på det, det vil sige, det aldrig aflades til under 12V, så vil det holde i længere tid. Det er vigtigt at batteriets spænding (Volt) ikke kommer under 12V da processen med dannelse af krystaller går hurtigere under 12V, og det skal helst undgås.
Man kan på denne måde ikke bruge mere af batteriets kapacitet ind det som ligger mellem top-volt på 14,2V (lukket batteri) og ned til 12V. Her taler vi om ca. 1/3 til 1/2 delen af batteriets kapacitet. Har man på den nåde købt et 100Ah batteri kan man derfor ikke udnytte mere end maks. halvdelen af batteriets kapacitet, nemlig 50Ah. Hermed har man her en fordobling af batteriets pris. Har man købt et godt 100Ah batteri for 2000,- vil det hermed betyde at man faktisk har betalt 4000,- for de 100Ah, da man jo ikke kan bruge de sidste 50Ah af batteriet uden at dets Volt kommer under 12V.
Vælger man at aflade et syre-batteri til en spænding på under 12V så går sulferingen hurtigt og man kan regne med hver gang det sker at miste dele af batteriets kapacitet. Der skal ikke mange af disse dybe-afladninger til før at batteriets kapacitet halveres. Endvidere er der undersøgelser som peger på at et syre-batteri skal ‘motoneres’ og derfor er det godt at køre det helt i bud og hurtigt efterfølgende at genoplade det til fuld spænding.
Teknologien bag Lithium-batterierne fungerer anderledes, her kan man uden problemer aflades fuldt og efterfølgende oplade maks. Der er ingen effekt af afladninger og opladninger, hvilket fra batteriernes fabrikanter som minimum kan ske op til 2000 gange (med en daglig afladning er det mere end 5 år).
Et Lithium-batteri har selvfølgeligt en bund-Volt og en Top-Volt og det er disse som fabrikanterne går ud fra med deres antal afladninger. Men undlader man at trække Lithium-batteries Volt udenfor der hvor Ampere er, kan batteriets levetid forøges. Det er i Lithium-batteriets yder-områder som belaster kemien i batteriet, undgår man disse yderområder men holder sig indenfor de Volt som indeholder alle Ampere, vil batteriet kunne holde sig sundt meget længere.
Som det ses af nedenstående kurve for opladning og afladning af LiFePo4 batterier, findes alle batteriets Ampere i spændingen mellem 3,0V og op til 3,4V. Der findes meget lidt Ampere i Volt mellem 2,0 op op til 3,0V, og på toppen findes der næsten ingen Ampere på Volt mellem 3,4-3,65V. Det er ganske unødvendigt at udnytte disse Volt-områder på batteriet. Sørger man for ikke at komme i disse Volt-områder kan man bruge batteriet meget længere, helt op til 9000 afledninger (25 år).
Lithium batterier er batterier som har Lithium som anode, de er også kendt som Lithium-metal batterier. De er genopladelige batterier.
De er batterier med en høj energi-densitet og en lang levetid. De bruges mange steder i forbruger-elektronik og som batteribanker til solcelle-installationer. Endvidere er disse Lithium-batterier miljø-rigtige da de holder mange år og efterfølgende ikke afgiver farlige stoffer til miljøet ved opbrugt.
Der findes mange forskellige typer af Lithium-batterier, men specielt 3 typer er bedst kendt, det er Lithium-Ion (Li-Ion), Lithium-Polimer (LiPo) og Lithium-Jern-fosfat (LiFePo4). I denne beskrivelse fokuseres der på LiFePo4 batterier.
Disse batterier kommer i mange størrelser og udformninger og kan derfor bruges i mange forskellige apparater og til mange formål. LiFePo4 batterier er ganske ufarlige at bruge (de reagerer ikke kemisk med luftens Ilt og er derfor ikke på nogen måde eksplosive), ligesom nogle af de andre Lithium-batteri-typer kan være.
Et LiFePo4 batteri kan holde til mange dybdeafladninger (som standard 2000) og hvis man passer lidt på sit batteri kan antal afladninger fordobles. (se længere nede i teksten beskrivelse af hvordan man vedligeholder sit batteri).
LiFePo4 batterier kommer i batteri-celler af 20-200Ah og hver batteri-celle har en spænding på mellem 2,5-3,65V DC. På den måde opbygges et 12V batteri ved at samle 4 stk af disse batteri-celler. Har man på denne måde et 12V batteri med 4 batteri-celler, kan dette batteri have en minimal spænding på (4×2,5V) 10V og en maksimal spænding på (4×3,65V) 14,6V
Man opbygger en batteri-bank ved at sætte et antal af disse celler i serie og parallel. Sættes batter-cellerne i serie forøges den samlede Volt og sættes de i parallel fastholdes Volt men Ampere fordobles. På denne måde kan man opbygge et 12V batteri ved at tage 4 stk af disse batteri-celler og sætte dem i serie, og man får en batteri-bank på 24V ved at tage 8 af batteri-cellerne i serie. Ønsker man at opbygget et 100Ah batteri tager man derfor 4 stk batteri-celler med 100Ah her og sætte dem i serie.
Et LiFePo4 batteri-celle har en bestemt bund-Volt og en bestemt top-volt, går man udenfor disse grænser tager batteriet skade. Det er ligesom med et almindeligt syre-batteri som ikke tåler fuld afladning og ikke tåler en for høj opladning. Disse LiFePo4 batteri-celler tåler en spænding på ned til 2,5V og op til 3,65V. Men som det ses på nedenstående billede er det kun nødvendigt at holde batterispændingen på mellem 3V og op til 3,5V for at hente næsten al strømmen fra dem. Det er unødvendigt at aflade mere eller oplade mere da der i yderområderne findes meget få Ampere. Holder man spændingen mellem 3-3,5V belaster man ikke batteri-cellen og den kan holde meget læng (op til 9000 afladninger = 26 år).
Har man en batteri-bank opbygget med flere af disse LiFePo4 batteri-celler er det fra starten nødvendigt at synkronisere hver af batter-cellernes Volt til et fælles mindste-punkt. Batteri-cellerne skal inden de opsættes i en serie alle have den samme bund-spænding, hermed får man et fælles udgangspunkt for alle batteri-cellerne. Når batteri-cellerne efterfølgende lades op vil det være den batteri-celle som har den mindste kapacitet som rammer loftet først og dermed bestemmer hvornår opladningen skal stoppe. Hermed har man bestykket alle batteri-cellerne mod at blive overopladet, det er den batteri-celle som har mindst kapacitet som bestemmer hvornår der skal stoppes. Det kan godt være der er kapacitet tilbage i de andre celler, men det bruges så ikke. Som det ses på ovenstående kurve for opladning og afladning, så ligger al strømmen (Ampere) imellem 3-3,5V og det er unødvendigt at bruge de sidste Volt på toppen og i bunden.
Har man inden brug af batteri-cellerne bundballanceret dem, kan det være at man ikke behøver et Batteri-managemen-system til at beskytte batterierne, men det kan være en sikkerhed som er værd at have sat på sin batteribank.
Et BMS er et elektronisk kredsløb som sættes på en batteribank for at beskytte mod at batteribankens batteri-celler kommer for langt ned i Volt ved afladning, eller kommer for højt op i Volt ved opladningen. Disse kredsløb er et print som forbindes til de enkelte batteri-celler så deres Volt kan overvåges af BMS, hermed kan afladning og opladning automatisk stoppes inden det går galt.
Disse kredsløb skal monteres batteri-banken og der skal loddes ledninger på hver batteri-celle så BMS kan aflæse den enkelte celles Volt. At have et sådanne BMS kan beskytte mod overopladning og underafladning af de enkelte batteri-celler.
LiFePo4 er en Lithium teknologi som har eksisteret noget tid. Teknologien er grundigt testet og er fundet sikker.
Et LiFePo4 Lithium batteri er fuldstændigt sikker, det har ikke de samme lidt farlige egenskaber som de andre Lithium teknologier såsom LiPo. De tåler både overbelasning og de tåler at blive udsat for stød og de tåler at blive åbnet.
Et LiFePo4 batteri kan genoplades mange gange. Batterierne er forsynet med elektronik som sikrer at de ikke aflades fuldstændigt og at de ikke overoplades. Hermed har man en løsning som giver fuld sikkerhed for at batterierne vil virke i mere ende 20 år.
Ja, det er faktisk tilfældet, et sådanne Lithium batteri vil kunne afgive al sin kapacitet og ikke tage skade, og det vil det kunne gøre mange tusinde gange. Dermed har man et batteri som i længden koster meget mindre end de gammeldags syrebatterier. Syrebatterier tåler ikke en fuld afladning uden at tage skade, og syrebatterierne holder kun få år, så skal de udskiftes.
Et syrebatteri på 12V kan aflades ned til 10,5V, men det har det bestemt ikke godt af. Ønsker man at beskytte sit batteri og ønsker at det skal have en vis kapacitet i lidt længere tid, skal man undlade at aflade det til under 11,8V.
Syrebatterier har det med at sulfere, det vil sige, der dannes nogle krystal-belægninger inden i batterier, når det aflades, og aflades batteriet til under 11,8V går denne process stærkt.
Sulferingen af batteriet betyder at batteriet over tid får sværere og sværere ved at modtage og afgive strøm, man siger at batteriets interne modstand bliver høj.
Derfor er det en god ide at have en batterivagt eller et relæ siddende som kan standse afladningen af batteriet. Hermed kan man opsætte en min. spænding og en maks. spænding.
Et sådanne relæ findes her:
https://www.dkvolt.dk/produkt/relae-til-automatisk-opladning-af-batteri/
Lithium batterier er flere forskellige teknologier, og ønsker man at udskifte sit syrebatteri med en spænding på mellem 10,5 op til 14,2V er Lithium LiFePo4 det man skal kikke efter.
Et Lithium LiFePo4 batteri på 12V vil skulle bygges af 4 stk. LiFePo4 celler med en spænding på mellem 2,5V op til 3,65V. Har man 4 stk af disse celler sat sammen i serie, får man en spænding på mellem (4 x 2,5V) 10V og en top-spænding på (4 x 3,65V) 14,6V, hvilket er den samme spænding som findes på syrebatteriet.
Så svaret er at et Lithium LiFePo4 på 12V kan erstatte et almindeligt syrebatteri.