Har man Lithium batterier sat op i serie og dermed har en batteribank med flere batterier, skal man være klar over at disse batterier skal balanceres i forhold til hinanden. Ethvert batteri er forskelligt og ingen batterier er helt ens. Derfor varierer den samme type batteriers kapacitet lidt i forhold til hinanden. Derfor er det vigtigt at balancere batteriernes inden de bruges i en batteribank i serie.
Bund afbalancering af batterier
For at få batterierne til at få et fælles udgangspunkt, er det muligt at få alle batterierne til at have det samme punkt for fuld afladning. Ved på denne måde at skabe dette fælles punkt, vil batterier med en lidt lavere kapacitet ikke blive ødelagt af batterierne med en lidt højere kapacitet ved opladning og afladning.
Med et fælles mindste punkt er der ikke et batteri som flader under den minimumsgrænse for afladning.
Processen med at få alle batteriernes ladetilstand ned på den samme bund-Volt sker ved at aflade batterierne inden de sættes sammen til en batteribank. Man belaster batterierne enketvis med en vis belastning. Det svære ved denne process er at få overblik over den enkelte celle præcise Volt. Det er vigtigt at man har god forbindelse mellem batteri og den maskine som skal måle batteriets Volt. Sidder ledningerne ikke helt fast, vil der komme misvisning og der kan ske skade på batteriet, og der vil ikke ske en præcis afblancering af de enkelte cellers Volt.
1. Aflad cellen så Volt kommer ned på 3V DC og lad cellen hvile i 24 timer.
2. Efter at have hvilet er batteriets Volt igen steget lidt og nu skal det bringes ned på 2,5V DC ved igen at belaste det med et forbrug. Når cellens Volt har nået 2,5V skal celle igen hvile ca. en halv times tid. Hvis dens hvile spænding ligger på 2,75V er cellen balanceret.
Hermed får man afblanceret alle batteriets LiFePo4-celler så de alle har en hvilespænding på 2,75V DC. Herefter kan man oplade batteriet til 14,4V og bruge det. Herefter vil man ved forbrug kunne aflade den enkelte celle Volt ned til en bundgrænsen på 2,8V DC, så er man i sikkerhed.