En Inverter er et kompliceret elektrisk apparat som skal behandles med omhu. Den består af mange dele og den belastes nogle gange meget kraftigt, hvorfor den skal placeres et passende sted.
Støv skader
Inverteren har det bedst ved stuetemperatur og i omgivelser uden støv i luften.
Høj luftfugtighed skader
Luftfugtigheden kan give kondens indeni inverteren og støv kan lægge sig inden i den og skabe kortslutninger.
Mangel på ventilation skader
Placeres inverteren i et lille lukket rum uden fri luft, vil det skade inverteren, den kan ikke trække ny luft ind til afkøling af inverterens interne dele. Det er vigtigt at der er fri luft omkring inverteren så den hele tiden kan få frisk luft til afkølingen.
Inverteren er opbygget så den afgiver varme fra overfladen af inverten. Den er bygget i aluminium som leder varmen væk fra de interne komponenter på inverterens overflade. Det er helt naturligt at inverteren bliver varm under brug, og det er meningen at denne varme skal kunne afgives til den omkringliggende luft. Blokeres dette, vil inverteren brænde sammen.
Placer derfor altid Inverteren et sted med normal stuetemperatur. Sørg for at rydde omkring den så den altid kan få rigeligt med frisk luft til dens nedkølings-blæser.