FAQ Category: Inverter

Inverterens størrelse måles i Watt. Der findes flere størrelser på invertere. Man kan groft sige, at man skal bruge en inverter som er ca. 30% størrer end det maksimale antal Watt man samlet skal bruge. Det er altid en god ide at vælge den største inverter. Med en stor inverter bruger man måske kun halvdelen af dens effekt. Ved ikke at bruge hele inverterens effekt vil den holde længere og man risikerer ikke at overbelaste den.

En inverter har indbygget to slags alarmer, en underspændingsalarm og en overspændingsalarm. Det er den første som er bedst kendt.

Underspændingsalarm

Inverteren trækker strøm fra batteri(er). Batterierne har en spænding som ligger mellem 10V DC og op til 14,2V DC. Batteriet er afladt ved 10V og fuld opladet ved 14,2V. Efterhånden som batteriets strøm bruges falder batteriets spænding. Når batteriet er afladet ligger spændingen på 10V og der er ikke mere strøm at hente fra det.
Invertern har indbygget en alarm som hyler når batteriet ikke har mere strøm. Inverteren hylder med en advarselstone og stopper med at virke. På den måde er man klar over at batteriet skal oplades igen.

Overspændingsalarm

Inverteren kan håndtere en Volt fra batteriet som har et maksimalt punkt. Udsættes inverteren for en Volt som er højere end den Volt som den har specificeret i sin manual, vil den stoppe med at virke og starte en advarsels-alarm. Grunden til dette er at inverterens komponenter kan tage skade af en for høj Volt.
En overspændingsalarm er alvorlig og skal behandles hurtigt eller kan inverteren ødelægges. Flere af sådanne alarmer vil over tid ødelægge inverteren. Et batteri kan heller ikke tåle at blive overopladet og dette vil også tage skade.
Opladningen af batteriet skal ske på en kontrolleret måde. Opladningen skal ske med en solcelle-laderegulator eller med en disideret batteri-oplader, hermed overoplades batteriet ikke. Men har man dette og aligevel starter overspændingsalarmen, kan det skyldes at batterierne er i stykker og skal skiftes.

Slidte batterier kan give over-spændingsalarm

Et slidt og brugt batteri som er ved at gå i stykker kan med opladning give en kortvarig ‘Spike’ Volt. Dette kortvarige høje Volt kan få den tilsluttede inverter til at gå i overspændingsalarm. Overspændingen kommer ‘for det meste’ når batteriet er ved at være helt opladet. Denne form for fejl på batteriet er væsentlig at få rettet hurtigt. Ved vedvarende sådanne alarmer kan den tilsluttede inverter og andet elektronk gå i stykker.

Inverteren kan belastes med 2 typer af belastning, en Ohm’sk-belastning og en Induktiv belastning.

Ohm’sk belastning

Denne type belastning svarer til at tænde en brødrister. Det er en strøm som løber gennem en ledning og som sådan er det ledningen som danner belastningen. Denne type af belastning er ikke så hård for inverteren. Inverteren kan klare en størrer belastning af denne type end med den anden type belastning også kaldet en ‘Induktiv’ belastning.

Induktiv belastning

Belastningen af Inverter ren sinus 3500W afhænger også af type forbrug. En elmotor (el-værktøj) eller kompresser (køleskab) vil kunne have et meget større strømforbrug end hvad som står anført på apparatet, dette da der er tale om en ‘faseforskydning’ af sinus-kurven. Regn da med at skulle bruge en inverter som er dobbelt så stor som det maksimale forbrug.
Vær også opmærksom på om det skal være 12V eller 24V inverter, med et stort strømforbrug fra inverteren, vil der skulle trækkes mange Ampere op fra batteri(erne). Har man et 3000W forbrug på 230V AC siden, vil dette være et træk af Ampere på: (3000W/230V=13V) hvilket vil betyde at der fra batteriet skal trækkes: 13A*(230V/12V=20A) = 260A. Et sådanne træk af Ampere fra et 12V batteri vil kræve meget tykke ledninger fra batteri til inverter, og det vil kræve et meget stort batteri, hvis det skal foregå over længere tid.

Placer altid inverten et sted med og udluftning. Den bliver ved højt forbrug varm og skal kunne afkøles via den indbyggede blæser som automatik starter. Placer inverteren et sted uden for meget støv i luften. Inverteren er opbygget af elektronik og den har en blæser som trækker luft ind i den. Hvis luften indeholder støv, vil det lægge sig indeni inverteren og der kunne skabe kortslutninger mellem inverterens elektronisk dele.

En Inverter er et kompliceret elektrisk apparat som skal behandles med omhu. Den består af mange dele og den belastes nogle gange meget kraftigt, hvorfor den skal placeres et passende sted.

Støv skader
Inverteren har det bedst ved stuetemperatur og i omgivelser uden støv i luften.

Høj luftfugtighed skader
Luftfugtigheden kan give kondens indeni inverteren og støv kan lægge sig inden i den og skabe kortslutninger.

Mangel på ventilation skader
Placeres inverteren i et lille lukket rum uden fri luft, vil det skade inverteren, den kan ikke trække ny luft ind til afkøling af inverterens interne dele. Det er vigtigt at der er fri luft omkring inverteren så den hele tiden kan få frisk luft til afkølingen.

Inverteren er opbygget så den afgiver varme fra overfladen af inverten. Den er bygget i aluminium som leder varmen væk fra de interne komponenter på inverterens overflade. Det er helt naturligt at inverteren bliver varm under brug, og det er meningen at denne varme skal kunne afgives til den omkringliggende luft. Blokeres dette, vil inverteren brænde sammen.

Placer derfor altid Inverteren et sted med normal stuetemperatur. Sørg for at rydde omkring den så den altid kan få rigeligt med frisk luft til dens nedkølings-blæser.

En inverter er opbygget af elektriske komponenter og de tåler ikke vand. Lad ikke inverteren stå et sted med høj luftfugtighed og dermed lad den ikke stå et sted med lav temperatur. En lav temeperatur betyder at der hurtigt dannes kondens, og den vil lægge sig inden i inverteren og skabe kortslutning.

En Inverter tåler en vis luftfugtighed, men den har det bedst i omgivelser uden alt for høj luftfugtighed. Det står beskrevet i Inverterterens manual at luftfugtigheden maksimalt må være 60%. Grunden til dette ligger i at med en høj luftfugtighed dannes der nemt kondens indeni Inverteren. Inverterens indvendige komponenter kan endvidere blive varme ved brug og dette danner kondens ved høj luftfugtighed.

Derfor er det en dårlig ide at have Inverteren stående i udhuset eller kolonihavehuset om vinteren, de steder vil der gerne kunne blive koldt morgen og aften og dermed vil stedet have en høj luftfugthed.

Støv vil altid over tid kunne ødelægge en Inverter.

Står Inverteren et sted med meget støv, vil støvet blive suget ind i Inverteren og noget af det vil lægge sig indeni den. Undgå altid at have inverteren stående et sted med støv og andet i luften.

Når inverteren arbejder startes der en blæser i den. Blæseren trækker luft ind igennem Inverteren for at nedkøle dens indvendige komponenter. Hvis Inverteren er placeret et sted med støv i luften, vil støvet blive suget ind i Inverteren og der lægges sig som et lag indeni den. Dette lag af støv vil over tid kunne blive så tykt at det kan lede strømmen imellem de forskellige komponenter indeni Inverteren og dermed kan der ske en kortslutning, hvilket vil ødelægge Inverteren.

En 230V AC inverter trækker strøm fra 12V DC eller 24V DC strøm-kilde i form at batterier. Den opgave er at yde 230V AC strøm med en bestemt effekt målt i Watt. Når man bruger strømmen fra inverteren til et elektrisk apparat såsom en el-motor, skal man være helt klar over el-motorens ‘fasedrejning‘. En fasedrejning vil kunne betyde at der trækkes væsentligt mere energi fra inverteren ind den effekt som el-motoren skriver at den bruger i Watt.

Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning.

Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus φ’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm.

Belastningen af inverteren på 230V AC, altså det antal Watt man bruger i sit apparat på 230V AC siden, vil nogle gange ikke være nok. Bruger man en elektrisk motor til inverteren, skal man være opmærksom på, at motoren har en fasedrejning. En fasedrejning det står anført på el-motoren som ‘cosinus φ’. En fasedjrening vil på denne måde vil kunne bevirke at der trækkes væsentligt større strøm (effekt) ud af inverter, og i længden vil dette kunne bevirke at inverteren brænder af.
Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.

Reaktiv effekt
Med en sinus inverter genereres en sinusformet spænding. Uden belastning er strømmen 0. Nu sætters der en ren ohmsk belastning på (modstand, glødepære, varmelegeme). Strømmen vil være 100% i fase med spændingen og der vil ikke være reaktiv effekt. Lad sige 1 kW belastning, inverteren leverer 1 kW plus ledningstab, lad os sige 1,05 kW. Inverteren leverer 1,05 kW/effektivitet, ca. 1,1 kW.

I stedet for en ohmske belastning sættes en belastning med cos(phi) 0,7 på. Dermed er strømmen ude af fase med spændingen med ca. 45 grader. Strøm kan nu geometrisk deles op i to (i dette tilfælde) nogenlunde lige store strømme, den ene i fase (P) og den anden 90 grader ude af fase (Q).
Belastning skal stadig bruge 1 kW for at gøre sit arbejde, men samtidig “forbruger” den 1 kvar, men kvar. bliver hverken forbrugt eller genereret, det er en strøm der cirkulerer i systemet. Inverteren skal producere ekstra effekt som bliver tabt i ledningerne på grund af den større strøm. Da de to strømme er lige store, skal den nu producere 1,1 kW i stedet for 1,05 kW.

Ovenstående kan også forklares således: I en modstand, med resistiv belastning, løber elektronerne igennem og fordi der netop er modstand så taber de en mængde energi som bliver til varme i modstanden. Fordi strømmen og spændingen følges ad, så er der max. strøm når der er max. spænding, d.v.s. din faseforskel er 0 – ren resistiv. I en reaktiv belastning er det noget anden som sker. De to klassiske reaktive belastninger er en kondensator og en spole. Det som sker i begge er, at der i den ene del af svingningen går energi fra inverter til belastningen, i den anden del af svingningen bliver energien ført tilbage fra belastningen til generatoren. Det vil sige , at energien bliver ikke tabt på samme måde som i en modstand, hvor den bliver til varme, men istedet lagret. I en spole bliver energien lagret i det magnetiske felt i spolen, i en kondensator bliver energien lagret i det elektriske felt mellem kondensatorpladerne.
De reaktive belastninger er derfor energilagre som hele tiden står og udveksler energi med inverteren, uden at der afsættes energi. Det vigtige er, at det er over en hel svingning, at der ikke afsættes effekt. Går man ind og ser på et bestemt tidspunkt, så er effekten enten på vej ind i belastningen eller på vej ud af den, men over en hel svingning midler det til 0. I praksis er der selvfølgelig altid et vist tab i spoler og kondensator.

En Inverter transformerer jævnstrøm over til vekselstrøm. Størrelsen på inverterens kraft afhænger af den belastning som man ønsker på 230V AC siden. Man skal regne med at en inverter bruger en del strøm fra batterierne, og man bør vælge en inverter som passer til en behov.

Vælg altid en Inverter som har 30% mere kapacitet end den maksimale belastning som den skal udsættes for.

Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning. Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus phi’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren, ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm. Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.

En inverter udvikler meget varme, når den transformerer strøm fra jævnstrøm over til en meget høj spænding på vekselstrøm. Denne process udvikler meget varme og den skal kunne afledes til den omkringliggende luft.

En inverter kan aldrig monters under noget sæde, den skal monteres et sted med masser af frisk luft og med luft uden støv.

Monteres en Inverter under køretøjets sæde vil kunne udvikle brænd i bilen samt flere andre problemer.

En Inverter udvikler varme og har monteret blæsere til automatisk nedkøling. Disse blæsere trækker luft ind i Inverteren og har luften støv vil det over tid kunne skabe kortslutninger indeni Inverteren. Endvidere skal Inverterens kabinet kunne afgive varme og må ikke presses ind i snævre rum.

En god placering vil være hvor Inverteren ikke udsættes for høj luftfugtighed og mindre støv. Derfor er det ikke en rigtig god løsning af placere Inverteren i varerummet på en varebil, her vil den kunne blive udsat for meget høj luftfugtighed.

En god placering af en Inverter i et køretøj vil være et sted med mindre støv og et sted hvor inverterens kabinet kan afgive varme til den omgivende luft.

En 230V AC inverter trækker strøm fra 12V DC eller 24V DC strøm-kilde i form at batterier. Den opgave er at yde 230V AC strøm med en bestemt effekt målt i Watt. Når man bruger strømmen fra inverteren til et elektrisk apparat såsom en el-motor, skal man være helt klar over el-motorens ‘fasedrejning‘. En fasedrejning vil kunne betyde at der trækkes væsentligt mere energi fra inverteren ind den effekt som el-motoren skriver at den bruger i Watt.

Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning.

Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus φ’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm.

Belastningen af inverteren på 230V AC, altså det antal Watt man bruger i sit apparat på 230V AC siden, vil nogle gange ikke være nok. Bruger man en elektrisk motor til inverteren, skal man være opmærksom på, at motoren har en fasedrejning. En fasedrejning det står anført på el-motoren som ‘cosinus φ’. En fasedjrening vil på denne måde vil kunne bevirke at der trækkes væsentligt større strøm (effekt) ud af inverter, og i længden vil dette kunne bevirke at inverteren brænder af.
Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.

Reaktiv effekt
Med en sinus inverter genereres en sinusformet spænding. Uden belastning er strømmen 0. Nu sætters der en ren ohmsk belastning på (modstand, glødepære, varmelegeme). Strømmen vil være 100% i fase med spændingen og der vil ikke være reaktiv effekt. Lad sige 1 kW belastning, inverteren leverer 1 kW plus ledningstab, lad os sige 1,05 kW. Inverteren leverer 1,05 kW/effektivitet, ca. 1,1 kW.

I stedet for en ohmske belastning sættes en belastning med cos(phi) 0,7 på. Dermed er strømmen ude af fase med spændingen med ca. 45 grader. Strøm kan nu geometrisk deles op i to (i dette tilfælde) nogenlunde lige store strømme, den ene i fase (P) og den anden 90 grader ude af fase (Q).
Belastning skal stadig bruge 1 kW for at gøre sit arbejde, men samtidig “forbruger” den 1 kvar, men kvar. bliver hverken forbrugt eller genereret, det er en strøm der cirkulerer i systemet. Inverteren skal producere ekstra effekt som bliver tabt i ledningerne på grund af den større strøm. Da de to strømme er lige store, skal den nu producere 1,1 kW i stedet for 1,05 kW.

Ovenstående kan også forklares således: I en modstand, med resistiv belastning, løber elektronerne igennem og fordi der netop er modstand så taber de en mængde energi som bliver til varme i modstanden. Fordi strømmen og spændingen følges ad, så er der max. strøm når der er max. spænding, d.v.s. din faseforskel er 0 – ren resistiv. I en reaktiv belastning er det noget anden som sker. De to klassiske reaktive belastninger er en kondensator og en spole. Det som sker i begge er, at der i den ene del af svingningen går energi fra inverter til belastningen, i den anden del af svingningen bliver energien ført tilbage fra belastningen til generatoren. Det vil sige , at energien bliver ikke tabt på samme måde som i en modstand, hvor den bliver til varme, men istedet lagret. I en spole bliver energien lagret i det magnetiske felt i spolen, i en kondensator bliver energien lagret i det elektriske felt mellem kondensatorpladerne.
De reaktive belastninger er derfor energilagre som hele tiden står og udveksler energi med inverteren, uden at der afsættes energi. Det vigtige er, at det er over en hel svingning, at der ikke afsættes effekt. Går man ind og ser på et bestemt tidspunkt, så er effekten enten på vej ind i belastningen eller på vej ud af den, men over en hel svingning midler det til 0. I praksis er der selvfølgelig altid et vist tab i spoler og kondensator.

Vælg den rette størrelse
Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning. Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus phi’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren, ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm. Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.

Størrelsen ved Induktiv belastning
Ved tilslutning af induktive belastninger (f.eks Kompressor, Pumpe, ældre CRT-tv, Køleskab, Ice balsam, Aircondition, Relæer, Lysstofrør, Støvsuger, kaffemaskine), vælg venligst inverter, hvis størrelse er 3-7 gange højere end apparatets effekt. For eksempel, for et 150W køleskab, skal du vælge en 1000w inverter eller højere; for et 800W klimaanlægget, skal du vælge 2500W inverter eller højere.

Størrelsen ved Ohmsk belastning
Ved tilslutning med resistive belastninger (f.eks Computer, LED-tv, Loftvifte, Scanner, Fax, Kopimaskine, Lydsystem, Saftpresser, Heater, Komfur, Mikroovn), vælg venligst inverter hvis kontinuerlig effekt er lidt højere end apparatets effekt. For eksempel, for belastninger tæt på 700W, er det bedre at vælge en inverter med kontinuerlig strøm på mere end 800W.

Varmeudviklingen ved høj belastning af inverteren kan være stor, derfor er det meget vigtigt at inverteren ikke lukkes inde under et sæde eller lignende steder. Det er meget vigtigt at der hele tiden kan komme ny frisk luft til inverteren, så der ikke ophobes varm luft rundt om inverteren. Hvis inverteren ikke kan komme af med varmen, vil den brænde af. Inverteren er opbygget af transistorer som transformerer strøm, disse bliver varme, når de arbejdet, og jo mere de arbejder jo varmere bliver de. Disse transistorer bruger inverterens aluminiumskabinet til afkøling, derfor skal der altid kunne komme kølende luft til inverteren.