Solceller er bygget i krystal-glas og findes i flere varianter. Et monokrystallinsk, et polykrystallinsk og et amorfe. De monokrystallinske solceller er sorte, de polykrystallinske har metallisk skær og flere blå farver, mens de amorfe også er sorte, det er knuste solcelle-krystaller som lægges mellem glasplader.
En solcelle omdanner solens lys til elektrisk strøm, det er lysets stråler (fotoner) der aktiverer solcellen. Lyset gør elektroner løse og dermed begynder de at vandre fra minus mod plus, hvilket er fra den ene side af solcelle mod den anden side af solcellen. Hvor meget strøm der kommer fra en solcelle er afhængigt af hvor meget lys der er. En solcelle producerer også strøm, når der ikke er så meget lys, men mest når der er meget lys. Det betyder, at der også produceres strøm selvom det er gråvejr eller der går en sky for solen. Solceller består af 2 lag, et p-lag og et n-lag (oftest silicium). Når lys trænger ind i solcellen bevæger elektronerne sig rundt i solcellen. Ladningerne fanges af et væv på forsiden, som leder strømmen til en sølvbane, som transporterer strømmen til batterierne.
Solcellepaneler er bygget af flere solceller. Indeni solcellepanlet ligger solcellerne i en lang seriekobling og giver derved samlet den Volt og Ampere som hele panelet yder. Solceller giver jævnstrøm (DC) og der sker en strøm af elektroner mellem plus og minus.