Der er 14 dages returret af varer købt på dkvolt.dk. Det er muligt at købe en PostNord retur-label hos dkvolt.dk for 35,-. Man skriver blot til [email protected] og beder on dette, husk at dette skal ske indenfor 14 dage efter modtagelsen af pakken fra dkvolt.dk
Da det er kunden som ønsker at returnere varer, er det derfor også altid kunden selv som betaler for dette. Der ydes ikke gratis retur på dkvolt.dk.
Oplade Lithium batteri skal ske med en oplader der passer dertil. Det er en dårlig ide at bruge den gamle batterioplader til syrebatterier på Lithium batterier. Nedenfor vil du kunne læse hvorfor. Syrebatteriers opladere er bygget til den ‘gamle’ type batterier som ikke har samme teknologi som de nyere Lithium batterier. At bruge en syrebatterioplader på et Lithiumbatteri vil kunne forkorte livet for et Lithium batteri og derfor være en dårlig ide.
Der findes mange forskellige batteriopladere på markedet. Det kan være svært at give et præcist svar. Men generelt sagt vil det være optimalt at oplade Lithium batteri med en lader som kan indstilles på spændingen.
En batterilader fås i mange pris-klasser. Nogle kan indstilles til maks-spænding og evt. en hvile-spændning. En batterioplader med mulighed for opsætning af spændings-niveauer vil selvfølgeligt være bedre end en batterioplader som ikke har denne mulighed.
No Go med Equalization
En af de væsentligste grunde er at mange batteriopladere til syrebatterier har indbygget en såkaldt ‘Equalization’ funktion som støder 15-25V dc ind i syrebatteriet (Syre og AGM) for at ‘repererer’. Det vil ødelægge et Lithium batteri meget hurtigt. Så har syrebatteriopladeren ikke mulighed for at stoppe dette skal den ikke bruges til Lithium batterier.
Ingen Ladefaser med Lithium
Syrebatteriopladere har typisk indbygget såkaldte ‘Ladefaser’, det bruges ikke med Lithiumbatterier. At oplade Lithium batteri sker via CC eller CV indtil fuldt opladt, hvorefter opladeren skal stoppe opladningen og slukke.
Sjat-ladning på toppen ødelægger Lithiumbatterier
En batterilader til Lithium skal helt stoppe opladningen når Lithiumbatteriet er fuldt opladt. Batteriladeren må ikke stå og ‘toppe op’ på det fulde batteri over tid. Det vil ødelægge Lithiumbatterier med en ‘Sjat ladning’ på toppen.
Fjern opladeren efter opladning
Generelt kan man sige, at en 230V AC oplader til Lithiumbatteri altid skal fuldt afkobles efter fuld opladning, dvs. man skal fjerne tilkoblinger til Lithium batteriets poler efter endt opladning.
Optimal løsning
Har du Lithium batterier og skal oplade dem fra 230V AC er det altid en god løsning af anskaffe sig en oplader til Lithium batterier. Alt andet er en dårlig løsning.
Kort fortalt så findes Lithium batterier i 3 (eller flere) udgaver.
LiPo: bruges typisk til mobiltelefoner eller modelfly osv. De er opbygget i lag og indpakket i plast og de er meget brændfarlige.
Li-Ion: Findes som runde 18650 (og mange andre størrelser) og de bruges typisk til batteribanker hvor flere af dem sættes sammen i serie for at skabe en højere spænding.
LiFePo4: De bruges i størrer batteribanker og i biler. Det er celler som sættes sammen i serie og dermed skaber en højere spænding.
Elektronik har ikke godt af høj luftfugtighed, det kan ødelægge elektronikken. Luftens fugtighed kan sætte sig på elektronikkens print og skabe kortslutninger. Specielt dårlig er kold luft som indeholder en stor del fugt. Har man sin elektronik i omgivelser hvor temperaturen ændre sig meget, vil det skabe kondens på elektronikken og dermed ødelægge den, hvis den ikke er vandtæt.
Er elektronikken ikke vandtæt (IP65) skal den altid installeres steder hvor temperaturen er konstant mellem 15-25 grader Celsius, og aldrig udenfor hvor temperaturen kan svinge meget.
Du kan altid vide om elektronikken er vandtæt, der står konkret anført at den er IP65 eller IP67. Står der ingenting er det fordi den ikke er vandtæt. Vandtætte produkter koster generelt mere.
Det er muligt at få tilsendt en returlabel herfra. Vi kan mange gange gøre en forsendelse billigere via den kundekonto som haves hos PostNord.
For at få en returlabel er det nødvendigt at ringe hertil og aftale hvordan og hvorledes.
Ring på tlf.: 51911594 så aftaler vi hvordan.
Når der transformere ned fra 230V AC til en DC skal man regne med et vist tab som ses som varme fra transformeren.
Derfor er det vigtigt at man vælger en transformer som har ca. 30% mere effekt end man regner med at skulle bruge maksimalt til sine led-pærer eller andet. Hermed udgår man at transformeren bliver varm og går for hurtigt i stykker.
Lithium LiFePo4 vedligeholdelse er en hel videnskab, og det må det jo være med sådanne avancerede teknologier. Det kan være svært her kort at redegøre for degraderingen af disse batteri-typer, men noget er dog med sikkerhed sikkert.
Har man købt LiFePo4 batterier og ønsker at passe godt på dem, er der her nogle råd til hvordan man undgår at de taber kapaciteten for hurtigt.
Undlad at oplade hver af de 4 styk LiFePo4 celler i et 12V batteri til mere end 3,5V (4×3,5V=14V), oplader man højere hvilket kan gøres, vil man slide unødvendigt på batteriet. Undlad endvidere at aflade batteriet til under 4x3V=12V.
Ved opladningen af et LiFePo4 batteri skal man benytte en oplader som standser opladningen på 14,2V og dernæst falder tilbage på en vedligeholdelsesoladning på 13,8V eller lignende. Hvis opladeren ikke gør dette og står på 14,2 og ‘sjat lader’ konstant, vil det stresse batteriet og give skade det.
Man skal sørge for at have LiFePo4 batterier nok til at give strømmen man skal bruge. Det vil sige, man skal have batteri-kapasitet nok til at give den strøm man ønsker. Har man, for eksempel, et 12V 100Ah LiFePo4 batteri vil der med en afladning på 1-C kunne trækkes 12V*100A=1200W fra batteriet, det samme er gældende for opladningen. Ønsker man derimod at trække 2000W kan det godt lade sig gøre, men det vil skade LifePo 12V batteriet. Skal der trækkes 2000W skal man have en batteribank på 200Ah på 12V hvilket med 1-C giver 12V*200Ah=2400W.
Læse her mere om hvordan et LiFePo4 batteri er opbygget og hvordan det behandles bedst muligt:
https://www.dkvolt.dk/produkt-kategori/batterier/lithium-lifepo4-batterier/
Det tilråde at oplade og aflade LiFePo4 batterier med maksimalt 1C, andet vil slide unødvendigt på batteri-kapaciteten. Dette skyldes den interne kemi i LiFePo4 batterier og den måde elektronerne vandrer mellem anode og katode.
Det kan godt lade sig gøre at oplade eller aflade med en højere C-værdi, men det tilrådes ikke, grundet degraderingen af batteriets kemi. Sker der en opladning med mere end 1-C værdi vil det slide unødvendigt på batteriernes kemi. Ønsker man høj C-værdi på batterier skal man vælge en anden type Lithium-batterier såsom LiPo der er bygget til meget høje C-værdi.
LiFePo4 batterier bruges typisk i batteribanker med mange Ah, og som sådan kan der trækkes mange Ampere fra batteribanken. Som eksempel kan det anføres at et 12V LiFePo4 batteri med 100Ah og C-værdi på 1 vil kunne aflades/oplades med maksimalt 12V*100A=1200W. Ønsker man at kunne trække flere Watt skal man have flere batterier siddende i parallel.
Denne C-værdi kan ikke ændres med kvalitets-grader eller andet markedsføring, det er udelukkende grundet LiFePo4 interne kemi som fungerer som den nu gør.
Ønsker man at benytte LiFePo4 batterier og vil man gerne have et meget stort træk af Ampere skal man opsætte en batteribank med nok Ampere. Man kan ikke med fordel trække mere end 1-C fra sine LiFePo4 batterier.
Læs mere om dette her:
https://batteryuniversity.com/learn/article/types_of_lithium_ion
https://www.powerstream.com/LLLF.htm
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6126518/
http://www.1zettajoule.com/lifepo4_-_10_key_factors.html
Hvad er LiFePo4 batterier:
https://en.wikipedia.org/wiki/Lithium_iron_phosphate_battery
Solceller og Lithium batteri passer godt sammen. I takt med at batterierne bliver bedre og uden det store tab kan gemme strømmen. Har men en overproduktion fra solcellerne kan den med fordel gemmes på Lithium batterier.
Ønsker man batterier til et solcellesystem skal man være klar over at der findes flere forskellige Lithium-batterier. De mest udbredte er:
– LiPo: De bruges med modelfly med mere, de kan afgive en meget kraftig strøm og er typisk mindre i Ah, de har en meget høj C-værdi.
– Li-Ion: De findes typisk i form af 18650-batterier og de bruges typisk i forbrugsapparater med et begrænset strømtræk.
– LiFePo4: Solceller og Lithium batteri som findes i store batteribanker til solcellesystemer eller backupsystemer til tele-industrien, og forøvrigt mange andre steder. Denne type Lithium batterier kan opbevare meget strøm og de har typisk en C-værdi på mellem 0,5-1C hvilket gør dem gode til store batteribanker.
Disse Lithiumbatterier findes i mange størrelser og udformninger. De fås gerne som celler med mellem 10Ah op til 1000Ah, og hver celle har en spænding på mellem 2,0-3,65V DC. Cellerne sættes sammen i serie og danner dermed batteribanker med en spænding på mellem 12-60V, hvilket gerne bruges med solcellesystemer.
Som beskrevet i ovenstående, vil det være en fordel at bruge LiFePo4 Lithium batterier med solceller. Disse batterier er perfekte til at gemme en eventuel overproduktion af strøm fra et solcelleanlæg. Disse batteri-celler med en norminel spænding på mellem 2-3,65V opsættes i serie for at danne batterier med en spænding på mellem 12-60V. Ønsker man at danne et batteri på 48V skal der sættes 16 stk. af disse LiFePo4 batterier sammen i serie.
Man kan hermed gemme strømmen fra solcellerne om dagen og bruge strømmen fra batterierne når solen ikke længere skinner. Har man en inverter som omformer batteriets DC spænding over til AC 230V vil denne strøm kunne bruges til husholdningen såsom støvsugning, madlavning, fjernsyn og alle de andre elektriske apparater man normalt har på 230V AC strømmen fra el-værket.
Et sådanne setup med solceller og batterier vil kunne spare på el-regningen og spare på CO2-regnskabet. Producerer man selv sin strøm, skal den jo ikke produceres på kraftværket, hvilket giver et bedre klima-aftryk for både en selv og alle andre.
På dkvolt.dk sælges der flere forskellige Lithium batterier og heriblandt også LiFePo4 i flere størrelser, se mere her:
12V LiFePo4 batterier:
https://www.dkvolt.dk/produkt/lithium-lifepo4-batteri-12v-100ah/
24V LiFePo4 batterier:
https://www.dkvolt.dk/produkt/lithium-batteri-24v-100ah/
Har du 60.000,- på kontoen i banken får du 0% i rente, men hvis du investerer i solceller og batteri får du 15% i forretning af kapitalen. Og du kan spare vores fælles miljø for afbrænding af det kul som danske kraftværker bruger for at skabe din el.
Det kan godt lade sig gøre med solceller og en Lithium-batteri-bank at gemme sin egen strøm. Det kan hermed undgås at købe den ‘beskidte Brun-kul’ strøm fra dit lokale el-værk.
Du skal vide at den strøm du køber af dit lokal elværk mange gange er produceret med den meget forurenende energikilde ‘Brunkul’. Det er noget energi-selskaberne køber ind fra bla. Polen og får sendt hertil med skib. Det er i stor stil det de putter i deres afbrænding for at producere den strøm du dagligt bruger. Du kan konkret se det på din årsopgørelse fra elselskabet.
Det er meget muligt at de skriver at det er grøn strøm fra vindmøller, men den er ganske begrænset, og du kan se på din opgørelsen fra el-skalskabet at de for det meste bruger brun-kul til din strøm.
Solceller er i sig selv ikke en god forretning, det har staten sørget for, de vil have afgiver. Men det kan der gøres noget ved. Solcellerne producerer strøm som kan gemmes i Lithium batterier til senere brug. Har man 4000W solceller på sit tag eller i haven kan de give strøm som så gemmes på batterier og ikke sendes ud på elnettet. Det er i dag ikke en god ide at sende den strøm man ikke selv bruger ud på elnettet, den skal gemmes i batterier så man senere selv kan bruge den.
Har man et solcelleanlæg på 4000W solceller vil det kunne producere op til 12Kwh strøm om dagen i solskin og denne strøm skal man genne i Lithium batterier til senere eget brug via invertere som omformer DC til AC. Det er en virkelig god investering.
Konkret er der her erfaring med at et anlæg med 15 Kwh Lithium LiFePo4 batteri og 4000W solceller kan give nok til et dagligt forbrug på mellem 6-9Kwh strømforbrug i husstanden. Et sådanne anlæg koster 60.000,- og vil være betalt tilbage på 5-6 år med et årligt strømforbrug på dagligt 8kWh strøm. Se det er god investering. Har man 60.000,- stående i banken giver det ingen rente, em ved at invesere i batterier og solceller giver det mere end 15% pr. år.
Ring for yderligere information på tlf.: 51911594 og tal med Sune Smith om afskrivningen.
Lithium LiFePo4 batterier og dets individuelle celler har en C-værdi som fortæller noget om dets evne til at afgive strøm og modtage strøm uden at tage skade. C-værdien er vigtig, for den fortæller hvor meget der maksimalt kan lades og aflades med på det specifikke batteri, uden at det tager skade.
En C-værdi angiver hvor meget strøm der kan trækkes ud og puttes ind i batteriet over tid. C-værdien for et 100Ah batteri på 1C beskriver at der kan trækkes 100A og oplades med 100A på batteriet. En C-værdi på 0,2 betyder at batteriet kan oplades med maksimalt (100ah/0,2) 20A osv.
Det er vigtigt at vide, at den maksimale strøm som kan trækkes samtidigt på et givent tidspunkt fra et batteri, og den maksimale strøm som kan lades ind på batteriet er angivet som en C-værdi. Har man et et batteri på 100A med en C-værdi på 1 C, kan det yde op til 100A i afladningsstrøm osv.
Det er derfor vigtigt at vælge det rigtige batteri til det den konkret opgave.
Hos dkvolt.dk er der alttid åbent, men firmaerne som sender pakkerne sætter visse begrænsninger.
Der sendes fra dkvolt.dk med PostNord og de har visse åbeningstider og lukketider, se mere på deres hjemmesider.
Support kan ydes enten på opsætning af produktet eller ved en fejl og dermed ved en reklamation.
Du kan være sikker på altid modtage en god og ordentlig support og få et godt svar på din henvendelse. Der findes altid en god løsning.
Support sker både på en professionel og en personlig måde. Det er vigtigt at ingen føler sig snydt eller ført bag lyset. Men der vil herfra også være en vis professionel distance så vi finder den bedste løsning.
Når du henvender dig, så gør det på en hyggelig og sød måde, så vil du også blive mødt med sådanne.
Henvend dig via kontaktformularen (klik her og se kontaktformularen).
Hermed vil du altid blive modtaget og husket, og det vil ske med en venlighed og du vil få den bedste support. Det er vigtigt at man som kunde modtages med venlighed og saglighed.
Grundet mange henvendelser, er det nødvendigt med en skriftelig henvendelse, så er du sikker på at blive husket og behandlet.
Alle forsendelser fra dkvolt.dk sendes med PostNord. Der sendes som pakke med tracking. Ønsker man helt præcis information om disse forsendelsestyper og deres leveringstider, skal man se på PostNords hjemmeside (www.postnord.dk).
På dkvolt afsendes bestillinger på hverdage inden kl. 17.00 samme dag med PostNord. Bestilles der i weekend eller helligdag, vil forsendelsen blive afleveret til PostNord næstkommende hverdag. PostNord har ikke åbent på posthuset hverken i weekend eller helligdage.
Odrebehandlingen på dkvolt sker løbende som ordre kommer ind. Når ordrebehandlingen er udført, det vil sige, når varen er pakket og frankering påført pakke, vil ordren blive sat til færdigbehandlet og der sendes automatisk en mail til kunden med trackingnummer.
Når pakken er færdigbehandlet og fået porto, sendes der automatisk en email til kunden med trackingnummer. Trackingnummeret kan bruges via det medfølgende link, så når der klikkes vil pakkens levering med PostNord vises. PostNord får pakken indleveret til deres pakkecenter og der bliver pakken skannet omkring mednat, herefter vil kunden kunne følge pakkens vej til modtager.
En pakke har ‘tracking’ og vil kunne spores via Post Danmarks hjemmeside. Tracking sker via den ‘tracking-kode’ som bliver sendt via mail, når ordren er færdigbehandlet og afleveres til Posthuset. Tracking-koden vil stå i den mail som sendes fra dkvolt.dk med en besked om, at nu er ordren færdigbehandlet. Pakken leveres til et posthus nærmest på kundens adresse, og kunden får besked via mail og sms om, at nu kan pakken afhentes på dette posthus.
Det er en pakke som leveres med tracking og som leveres helt ud til kundens adresse. Hvis postkassen er stor nok, vil postbuddet efterlade pakken, ellers vil den efterfølgende skulle afhentes på det nærmeste posthus. Denne forsendelsestype har også tracking og koden sendes via email til kunden efter at ordrebehandlingen er færdig.
Denne pakketype bliver omdelt til firmaets adresse.
En laderegulator bruges til opladning af batterier. Der findes forskellige typer laderegulatorer, men lagt de fleste er bygget til opladning af 12 Volt eller 24 Volt syrebatterier. Laderegulatorens opgave er at beskytte batteriet mod overopladning, og det gør den ved at regulere den spænding som tilføres batteriet.
En laderegulator monteres først på batteriet og vil dernæst starte op, herefter kan laderegulatoren tilføres den strøm som skal overføres til batteriet. Typisk kommer strømmen fra et solcelle (sollellepanel) der kan have en spænding på op til 50 Volt DC. En så høj spænding vil ødelægge batteriet, så laderegulatoren transformerer spændingen ned og lader på batteriet.
Laderegulatoren er bygget til at kunne tåle op til en bestemt Volt på indgangen. Typisk er denne spændingsgrænse på 50V DC, men den kan være mindre, det fremgår af laderegulatorens manual. Men man skal være opmærksom på denne værdi, da den kan være for høj og ødelægge laderegulatoren.
Den strøm som tilføres laderegulatoren, for eksempel fra en solcelle, skal passe til hvad laderegulatoren er sat til at kunne håndtere.
Inverterens størrelse måles i Watt. Der findes flere størrelser på invertere. Man kan groft sige, at man skal bruge en inverter som er ca. 30% størrer end det maksimale antal Watt man samlet skal bruge. Det er altid en god ide at vælge den største inverter. Med en stor inverter bruger man måske kun halvdelen af dens effekt. Ved ikke at bruge hele inverterens effekt vil den holde længere og man risikerer ikke at overbelaste den.
En inverter har indbygget to slags alarmer, en underspændingsalarm og en overspændingsalarm. Det er den første som er bedst kendt.
Inverteren trækker strøm fra batteri(er). Batterierne har en spænding som ligger mellem 10V DC og op til 14,2V DC. Batteriet er afladt ved 10V og fuld opladet ved 14,2V. Efterhånden som batteriets strøm bruges falder batteriets spænding. Når batteriet er afladet ligger spændingen på 10V og der er ikke mere strøm at hente fra det.
Invertern har indbygget en alarm som hyler når batteriet ikke har mere strøm. Inverteren hylder med en advarselstone og stopper med at virke. På den måde er man klar over at batteriet skal oplades igen.
Inverteren kan håndtere en Volt fra batteriet som har et maksimalt punkt. Udsættes inverteren for en Volt som er højere end den Volt som den har specificeret i sin manual, vil den stoppe med at virke og starte en advarsels-alarm. Grunden til dette er at inverterens komponenter kan tage skade af en for høj Volt.
En overspændingsalarm er alvorlig og skal behandles hurtigt eller kan inverteren ødelægges. Flere af sådanne alarmer vil over tid ødelægge inverteren. Et batteri kan heller ikke tåle at blive overopladet og dette vil også tage skade.
Opladningen af batteriet skal ske på en kontrolleret måde. Opladningen skal ske med en solcelle-laderegulator eller med en disideret batteri-oplader, hermed overoplades batteriet ikke. Men har man dette og aligevel starter overspændingsalarmen, kan det skyldes at batterierne er i stykker og skal skiftes.
Et slidt og brugt batteri som er ved at gå i stykker kan med opladning give en kortvarig ‘Spike’ Volt. Dette kortvarige høje Volt kan få den tilsluttede inverter til at gå i overspændingsalarm. Overspændingen kommer ‘for det meste’ når batteriet er ved at være helt opladet. Denne form for fejl på batteriet er væsentlig at få rettet hurtigt. Ved vedvarende sådanne alarmer kan den tilsluttede inverter og andet elektronk gå i stykker.
Inverteren kan belastes med 2 typer af belastning, en Ohm’sk-belastning og en Induktiv belastning.
Denne type belastning svarer til at tænde en brødrister. Det er en strøm som løber gennem en ledning og som sådan er det ledningen som danner belastningen. Denne type af belastning er ikke så hård for inverteren. Inverteren kan klare en størrer belastning af denne type end med den anden type belastning også kaldet en ‘Induktiv’ belastning.
Belastningen af Inverter ren sinus 3500W afhænger også af type forbrug. En elmotor (el-værktøj) eller kompresser (køleskab) vil kunne have et meget større strømforbrug end hvad som står anført på apparatet, dette da der er tale om en ‘faseforskydning’ af sinus-kurven. Regn da med at skulle bruge en inverter som er dobbelt så stor som det maksimale forbrug.
Vær også opmærksom på om det skal være 12V eller 24V inverter, med et stort strømforbrug fra inverteren, vil der skulle trækkes mange Ampere op fra batteri(erne). Har man et 3000W forbrug på 230V AC siden, vil dette være et træk af Ampere på: (3000W/230V=13V) hvilket vil betyde at der fra batteriet skal trækkes: 13A*(230V/12V=20A) = 260A. Et sådanne træk af Ampere fra et 12V batteri vil kræve meget tykke ledninger fra batteri til inverter, og det vil kræve et meget stort batteri, hvis det skal foregå over længere tid.
Placer altid inverten et sted med og udluftning. Den bliver ved højt forbrug varm og skal kunne afkøles via den indbyggede blæser som automatik starter. Placer inverteren et sted uden for meget støv i luften. Inverteren er opbygget af elektronik og den har en blæser som trækker luft ind i den. Hvis luften indeholder støv, vil det lægge sig indeni inverteren og der kunne skabe kortslutninger mellem inverterens elektronisk dele.
Den bruges til opladning af 12V eller 24V (eller højere Volt) batterier med solceller. Den strøm som leveres fra et solcellesystem skal, i langt de fleste tilfælde, have nedsat Volt så den passer til opladning af batterier. Har man et 12V batteri kan det lades op til en Volt på omkring 14,2V og hvis solcellen leverer en Volt på 25V skal den nedsættes for ikke at ødelægge batteriet. Det er det arbejde som laderegulatoren gør.
Solceller findes i mange størrelser og udformninger. Men en enkelt solcelle er en skive silicium som kan producere strøm via sollys. Når lyset rammer solcellen startes der en strøm af elektroner, og denne strøm kan bruges til opladning af batterier og meget andet. En solcelle producerer kun strøm når den udsættes for sollys.
Solceller har en Volt og Ampere. Små solceller har en Volt på mellem 2-5V og sættes de sammen i serie til større solceller, vil deres Volt stige tilsvarende. Solceller findes typisk som tre forskellige type.
Disse har en sort farve og er den type af solceller som giver mest strøm. Det er det første produkt som dannes ved støbning af silicium. De har en halveringstid på 25 år eller mere.
Disse har en blålig farve og er et produkt som er støbt af rester fra produktion af Monokrystallinske solceller hvor rester blandet sammen og støbes igen. De har en halveringstid på 25 år eller mere.
Disse er sorte og er knuste solceller der ligger som et pulver bag glas eller andet. Dette produkt findes mange steder i lommeregnere med mere. De har en halveringstid på 10 år og en meget højere Volt end de andre typer solceller.
På solcellen findes to poler, en positiv og en negativ pol. Jo højere solcellens spænding (Volt) er jo mere strøm (Ampere) producerer den. Solcellens effekt måles i Watt som er spænding gange strøm (W = V X A).
En solcelle producerer kun strøm, når den udsættes for sollys. Om natten uden lys, kan der løbe fra et tilsluttet batteri op i solcellen. Dette sker hvis der imellem solcellen og batteriet ikke findes en laderegulator eller en stopdiode som gør at strømmen kun kan løbe een vej fra solcellen til batteriet.
Solceller producerer kun strøm når de udsættes for lys. Jo mere lys jo mere producerer de. Solcellens Volt stiger med lysmængden og uden sol er deres Volt lavest. Hvis solcellen er tilsluttet et batteri, og solcellens Volt er lavere end batteriets Volt, så vil der løbe strøm fra batteriet til solcellen.
For at undgå at ovenstående sker, er det nødvendigt at have en laderegulator eller en stopdiode som kun lader strømmen løbe fra solcellen til batteriet. Så svaret er at der altid skal sættes en stopper mellem en solcelle og et batteri. Men dette er ikke tilfældet hvis solcellen er tilkoblet en motor eller andet som jo ikke indeholder spænding og strøm.
Det er at ændre en Volt til en anden Volt. Ændringen kan være både op eller ned, og den kan være stabil Volt. Har man en Volt på f.eks. 12V DC og skal bruge 17V DC, kan man sætte en såkaldt ‘StepUp’ på og dermed få trykket Volt op. Det samme er gældende for nedsættelse af Volt. Her er det et ‘StepDown’.
Udover dette kan en Volt også holdes konstant. Har man, for eksempel, et batteri hvor Volt hele tiden bevæger sig op og ned, og man her ønsker at trække en konstant spænding, kan en Volt-stabilisator bruges. Den vil sænke Volten hvis den er for høj og den vil forøge Volten når den er for lav.
Ønsker man at sænke en Volt ned til en anden Volt bruger man en ‘Stepdown’. Det er et elektronisk modul som tager en Volt ind i den ene ende og afgiver en anden lavere Volt i den anden ende. Modulet er et print hvorpå der monteres ledninger med henholdsvis input og output Volt.
Disse moduler fungerer med DC strøm og der findes mange forskellige størrelser af dem. De er bygget så de kan håndtere en input-Volt indenfor en bestemt skala. Den Volt som skal reguleres ned, den styres via en drejeknap på modulet. Hvis input-Volt ligger under det niveau som der skal steppes ned med, så rør modulet ikke strømmen som løber gennem det, men er Volt højere end det som det er indstillet til, vil modulet automatisk sænke Volten.
BMS Batteri balanceladning refererer til teknikker som skal maksimere kapaciteten på en batteri-bank med flere batteri-celler (typisk sat i serie) så kapaciteten tilgængelig til brug og forøge hver celles livstid.
Man skal være opmærksom på at der findes BMS til forskellige Lithium systemer såsom: Li-Ion, LiFePo4 osv. Disse forskellige teknologier giver hver deres fordele og ulemper set i forhold til en batteribank. Men alle disse teknologier kræver styring af den enkelte celle opladning, eller kommer cellerne ud af synkronisering, hvilket kan ødelægge den enkelte celle.
En batteri balance-lader et enhed i batteribanken som foretager balancering af de enkelte batterier. Balanceladning er oftest fundet på Lithium batteribanker. De kan også findes i solcelle-systemer, bilbatterier og mange andre steder.
Typisk har en batteribanks enkelte batteri-celler ikke helt den samme kapacitet og kan derfor have forskellige niveauer af opladning (SOC, State of Charge’). Dette skyldes varians i produktionen og varians i samlingen, eller det kan skyldes forskellig alder på batteriets enkelte dele. Disse forskelle skal håndteres for at give batteribanken det længste liv. Ethvert batteri er en lille smule forskelligt fra hinanden og der skal bruges elektronik som kan tage højde for disse små forskelle. Uden dette vil opladningen og afladningen over tid kunne ødelægge det svageste batteri i batteribanken.
Har man en batteribank uden beskyttelse mod overopladning og beskyttelse mod underafladning, vil det dårligste batteri hurtigt blive ødelagt. Denne beskyttelse kaldes også for ‘Battery Management System’ (BMS). Uden et sådanne udgør det svageste batteri i batteribanken et seriøst problem. Et sådanne batteri kan bliver overopladet eller underafladet før de andre batterier.
Et BMS vil arrangere opladningen/afladningen således at et batteri i batteribanken med en lavere kapacitet ikke vil bliver overopladet selvom at batteribankens samlede kapacitet ikke endnu er opnået, og det vil standse afladningen af batteribanken så batteriets med den laveste kapacitet ikke under-aflades.
Har man Lithium batterier sat op i serie og dermed har en batteribank med flere batterier, skal man være klar over at disse batterier skal balanceres i forhold til hinanden. Ethvert batteri er forskelligt og ingen batterier er helt ens. Derfor varierer den samme type batteriers kapacitet lidt i forhold til hinanden. Derfor er det vigtigt at balancere batteriernes inden de bruges i en batteribank i serie.
Bund afbalancering af batterier
For at få batterierne til at få et fælles udgangspunkt, er det muligt at få alle batterierne til at have det samme punkt for fuld afladning. Ved på denne måde at skabe dette fælles punkt, vil batterier med en lidt lavere kapacitet ikke blive ødelagt af batterierne med en lidt højere kapacitet ved opladning og afladning.
Med et fælles mindste punkt er der ikke et batteri som flader under den minimumsgrænse for afladning.
Processen med at få alle batteriernes ladetilstand ned på den samme bund-Volt sker ved at aflade batterierne inden de sættes sammen til en batteribank. Man belaster batterierne enketvis med en vis belastning. Det svære ved denne process er at få overblik over den enkelte celle præcise Volt. Det er vigtigt at man har god forbindelse mellem batteri og den maskine som skal måle batteriets Volt. Sidder ledningerne ikke helt fast, vil der komme misvisning og der kan ske skade på batteriet, og der vil ikke ske en præcis afblancering af de enkelte cellers Volt.
1. Aflad cellen så Volt kommer ned på 3V DC og lad cellen hvile i 24 timer.
2. Efter at have hvilet er batteriets Volt igen steget lidt og nu skal det bringes ned på 2,5V DC ved igen at belaste det med et forbrug. Når cellens Volt har nået 2,5V skal celle igen hvile ca. en halv times tid. Hvis dens hvile spænding ligger på 2,75V er cellen balanceret.
Hermed får man afblanceret alle batteriets LiFePo4-celler så de alle har en hvilespænding på 2,75V DC. Herefter kan man oplade batteriet til 14,4V og bruge det. Herefter vil man ved forbrug kunne aflade den enkelte celle Volt ned til en bundgrænsen på 2,8V DC, så er man i sikkerhed.
Opladningen af LiFePo4 batterier skal ske meget kontrolleret. De tåler en stor ladestrøm ved opladningen, men når de først er helt opladet, tåler ikke at blive stresset af en laderegulator.
Et fuldt opladet LiFePo4 batteri må ikke udsættes for en lader som konstant lader en lille smugle. Mange batteriopladere og solcelle laderegulatorer undersøger konstant om spændingen er i top på batteriet, og hvis ikke så lader den lidt på batteriet. Det kan gå med syrebatterier, men det går ikke godt med LiFePo4 batterier. Et LiFePo4 batteri vil føle stress ved en sådan konstant opladning på toppen af dens Volt-kapacitet og står det på i længere tid, vil LiFePo4 batteriet miste den samlede kapacitet. Det vil ikke ske med det samme, men det vil ske over tid. Har man en solcelle-laderegualator som konstant oplader en lille smugle på toppe af batteriets Volt, vil det i løbet af 1 år tabe kapacitet.
Denne problemstilling er gældende for alle Lithium-batter-typer, de tåler ikke en stressede konstant topladning. Det vil nedsætte deres samlede kapacitet før tid.
Hvad derfor altid en oplader som automatisk går i ‘Float’ ladning. Det vil sige, når batteriet først er fuldt opladet skal opladeren automatisk nedsætte opladningen til en lavere Volt end top-Volt for det enkelte batteri.
En LiFePo4 batteri-bank med 4 batteri-celler vil kræve balancering af de 4 celler. Hver LiFoPo4 celler tåler en aflandning til minimalt 2,5V DC, og det tåler en maksimal opladning til 3,6V DC. Har man hermed 4 stk af disse LiFePo4 celler i serie og dermed danner et 12V batteri, så har man en minimal Volt på (4x 2,5= 10V DC) og en maksimal spænding på (4X 3,6V = 14,4V DC).
Som det forstås af ovenstående tekst, vil en LiFePo4 batteribank med 4 stk. celler kunne erstatte et 12V syrebatteri. Men det kræver at man opsætter det korrekt, ellers ødelægges batteribanken meget hurtigt.
Bruger man LiFePo4 batterier som her beskrevet med solceller, skal man være opmærksom på at have den rigtige laderegulator. Det vil ikke virke med en standard laderegulator til syrebatterier, den vil ødelægge LiFePo4 batterierne ved at stresse batterierne på toppen. En laderegulator skal, når batterierne er helt oplades gå ned i spænding og kun vedligeholde dem på 13,6V. Hermed stresses batterierne ikke i deres top-opladningstilstand, hvilket kan ødelægge dem over tid.
Lithium batterier består typisk af af flere batterier opsat i serie og parallel. På denne måde er en batteribank opbygget af en stribe batterier i serie som giver den samlede batteribanks Volt. Disse serier af batterier kan så være forbundet parallelt med flere batterier så mængden af batteribankens Ampere stiger.
En sådan batteribank med batterier i serie og i parallel skal oplades med en speciel batterioplader som kan aflæse den enkelte batteri(er) og lade dem korrekt. For at opnå dette, skal batteribanken forsynes med kabler der forbindes mellem de enkelte battericeller. Batteriladeren kan hermed aflæse del-volt på batterierne og lade tilsvarende så de enkelte batteri(er) ikke overoplades.
Et balanceladnings-kabel skal være forsynet med et antal ledere (positiv) som svarer til antallet af batterier sat i serie + en ekstra som negativ. På denne måde skal et en batteribank med 4 batterier i serie have et kabel med 5 ledere.
Balancekabelets negative (sorte) ledning kan være placeret i enten den yderste højre eller venstre position. Dette er vigtigt at bemærke. Det ses ved vende den falde side af stikket nedad og finde at den sorte (eller røde) ledning sidder til højre. På nogle balancekabler er der forskellige farvede ledning og på andre igen er røde postiv og sort negativ, mens igen andre har sort positiv og rød negativ.
Med en batteribank med 4 Lithium-celler forbindes balancekablet således:
Forsigtighed ved samling af kredsløb betyder, at når man arbejder med DC strøm og ledninger er det meget vigtigt at man hele tiden undersøger om der udvikles varme et sted på ledningerne. Gør der det, er det fordi en forbindelse eller en ledning er for tynd. Varmen kommer ved modstand og dermed skabes der et tab af energi. Men varmen siger også noget om at man bruger den rette tykkelse ledning.
Første gang man samler et kredsløb er det vigtigt den første tid hele tiden at undersøge om der udvikles varme. Nogle gange udvikles der også dårlig lugt fra brændt gummi. Det er et tydeligt tegn på at samlinger eller ledninger er for dårlige til opsætningen. Man skal sørge for at belaste sin samling med maksimal strøm for at se om der over tid udvikles varme. Varme ledninger eller samlinger skal bygges om og der skal bruges bedre samlinger med mere metal, eller tykkere ledninger med mindre modstand.
Når man bygger sine kredsløb skal man altid sørge for at der ikke udvikles varme nogen som helst steder i samlinger eller på nogen ledninger.
Det er altid en god ide at vælge en størrelse på elektronikken som er ca. 30% stører end man behøver. Elektronik udvikler varme og når den køres på toppen af dens norminale effekt, vil den blive varm. Elektronik har ikke godt at at blive varm, det forkorter dens liv.
Elektronik er bygget til at kunne håndtere en vis belastning. Producenterne har en tendens til at overdrive deres produkters formåen, dermed tror de at der kan tjenes flere penge. Derfor er altid en god ide at bestille elektronik som har 30% mere effekt, så holder det længere tid.
Det er altid en god ide at vælge en størrelse på elektronikken som er ca. 30% stører end man behøver.
Elektronik udvikler varme og når den køres på toppen af dens norminale effekt, vil den blive varm. Elektronik har ikke godt at at blive varm, det forkorter dens liv.
Elektronik er bygget til at kunne håndtere en vis belastning. Producenterne har en tendens til at overdrive deres produkters formåen, dermed tror de at der kan tjenes flere penge. Derfor er altid en god ide at bestille elektronik som har 30% mere effekt, så holder det længere tid.
Motorstyring og effekt er to vigtige begreber man skal forstå at håndtere, inden man vælger en størrelse for motorstyringen.
Kort sagt kan det siges således, vælg altid en motorstyring med en højere effekt end det som maksimalt skal trækkes gennem motorstyringen. Det er altid godt at have ca. 30% ekstra effekt udover det man skal bruge. Elektronik bliver varm ved brug, og bruger man det helt til maks, bliver det hurtigt for varmt, og det kan de de forskellige dele inden i enheden ikke lide.
Elektronik bliver i dag masseproduceret og der er stor konkurrence på markedet, så måske kan det ske, siger ikke at det sker altid, at en producent måske overdriver den maksimale effekt. Dette kan man gardere sig imod ved at vælge en 30% større motorstyring end det man planlægger maksimalt at bruge.
Mange gange er det meningen at man med en motorstyring ønsker at styre en motors effekt. Der er det vigtigt at være klar over om motoren kræver en stor effekt lige når den startes. Har motoren en meget stor start-strøm, kan den beskadige en for lille motorstyring.
Vælg altid en transformer med en højere effekt end det du skal bruge i maksimal effekt. Grunden til dette er, at en transformer skal arbejde meget for at transformere over fra 230V AC til 5, 12, 24V DC. Når elektronik bliver varmt og det har den ikke godt af i længden. Ønsker man at kunne bruge sin transformer i længere tid, skal man derfor vælge en som har 1/3 mere effekt end det man skal bruge.
Den rette størrelse transformer findes ved at vide hvor meget effekt man skal forbruge. Effekten findes ved at tage de Watt som hver pærer (eller andet) forbruger og har man flere skal disse Watt lægges sammen. Det giver det samlede forbrug i Watt. Har man, for eksempel, 4 stk led-pærer med 6 Watt, så har man et samlet forbrug på (4 X 6W = 24W). Man vælger så en transformer som har en maksimal effekt som er 1/3 højere end de 24W, altså en transformer med en maksimal effekt på (24W + 10W = 34W). Er der ikke en i lige den størrelse, tager man den størrelse som findes over de 34W. På denne måde får man en løsning som ikke bliver for varm ved brug.
Transformerens opgave er at transformerer strøm fra at være vekselstrøm over til at være jævnstrøm.
Transformerens effekt-størrelse siger noget om hvor mange Ampere den maksimalt kan yde ved denne transformation. Apparatet som trækker strømmen fra transformeren skal bruge en bestemt mængde strøm, og det er derfor at transformeren skal have mindst denne størrelse, og helst noget mere.
Man kan sige at det er det til transformeren tilsluttede apparat som trækker en vis mængde strøm og hvis transformerens ikke er stor nok, vil transformeren kører på maksimal effekt hele tiden og blive varm. Det er ikke godt.
<h1>Transformerens effekt skal være mindst 30% højere</h1>
At have en ekstra effekt på transformeren er altid godt, hermed undgår man at ødelægge transformeren efter noget tid. Elektronik har det bedst med ikke at blive for varmt. Kører man en transformer for fuld effekt, vil den blive varm.
Der sende kun til Danmark. Grunden er at der lige nu er stor omsætning bare til det Danske marked og med ydereligere lande vil omsætningen og lagerføringen blive meget stører.
Det er muligt at der engang i fremtiden kan blive salg til andre lande, men lige nu er der nok at gøre bare i Danmark.
Forsendelsesomkostningerne ses direkte på siden ‘Kassen’. Læg varer i kurven og gå videre til kassen, her ses forsendelsesomkostningerne direkte. Forsendelsen er afhængig af vægten af bestillingen.
Der sendes med: PostNord. PostNord leverer på 1-2 dage (inkl. lørdag).
Når du bestiller inden kl. 16 på hverdage, bliver din pakke afleveret til PostNord samme dag eller den dag som vises på dkvolt.dk. Weekend-bestillinger afleveres næste mandag. Med PostNord sendes pakken samme dag så den er til afhentning med mere næste dag.
Din pakke bliver behandlet med omhu og den pakkes miljørigtigt. Tingene indpakkes ved pakningen forsvarligt i bobbelplast og lægges i plast-konvolut eller papkasse. Forsendelsen påklistres forsendels-oplysningerne via pakkelabels udskrevet på laser-printer og indleveres til forsendelsesudbyderen.
Forsendelsens leveringstid
Alle pakker sendes med PostNord. Bestil inden kl. 16.00 og få afsendt pakken sammen dag (eller dagen anført på dkvolt.dk). PostNord leverer indenfor 1-2 hverdage. Alle pakker får tracking-kode og den sendes til dig via email, når ordrebehandlingen er færdig herfra.
Miljø-rigtig forsendelse
Vores fælles miljø tages af dkvolt.dk absolut alvorligt. Pakningen af forsendelser sker, i videst muligt omfang, med genbrug af de indpaknings-materialer som dkvolt.dk’s varer modtages med. Dkvolt.dk modtager dagligt mange varer med indpakning, og disse materialer genbruges. Det er meget vigtigt for dkvolt.dk at virksomhedens samlede miljømæssige aftryk minimeres til det mindst mulige.
Forsendelsesmuligheder med PostNord
Der kan ved bestillingen på siden ‘Kassen’ vælges mellem forskellige typer forsendelser. Vælger man PostNord kan følgende muligheder vælges:
Afhentes på Posthus
Her leveres pakken til et posthus i nærheden af din adresse, eller på det posthus du har valgt ved bestillingen. Du får besked via mail og sms om at pakken nu er klar til afhentning.
Omdelt
Her omdeles pakken direkte til din adresse.
Erhvervspakke
Her omdeles pakken til dit firmas adresse.
Ja, det er nemt at ændre strømmens spænding (Volt) enten opad eller nedad, den kan også stabiliseres på et bestemt niveau.
Forøgelse af Volt kan ske via et ‘stepup-modul’, sænkelse af Volt kan ske via et ‘Stepdown-modul’ og en stabil Volt fås med et ‘Volt-stabiliserings-modul’.
Når man ændrer jævnstrøms spænding fra en Volt til en anden Volt, bruger man et stepup eller stepdown-modul. Et sådanne modul arbejder med switch-mode og konverterer hermed DC spændings-niveauet fra et til et andet. Dette gøres ved at lagre den tilførte energi midlertidigt og derefter frigive den igen til outputtet, bare med en anden spænding. Opbevaringen kan være i form af enten spoler eller transformatorer, eller en elektrisk kondensatorer. Når man ændrer spændingen på jævnstrøm, enten nedad eller opad, kalder man det stepup eller stepdown. Tager man et af de store solcellepaneler, kan det have en Volt på omkring 37 Volt, og en så høj Volt kan man ikke lade sit 12V batteri med, derfor foretager laderegualatoren en stepdown af Volten, så Volten kommer til at passe til et niveau hvormed batteriet kan oplades, uden det tager skade. Stepup og stepdown bruges også mange andre steder.
Ønsker man at oplade sin mobiltelefon, skal den lades med maksimum 5V, og har man et 12V batteri, så skal Volten ændres fra 12V ned til 5V, her bruger man en stepdown. Disse stepup og stepdown foretages af et modul som er opbygget af noget elektronik, et sådanne modul kaldes for et stepup-modul eller et stepdown-modul. Disse moduler fås i mange forskellige størrelser, det vil sige, forskellige størrelser strøm (Ampere) som de kan håndtere.
Alle pakker som afsendes herfra vil få tilknyttet et tracking-nummer. Dette nummer sendes til dig, når ordren er færdigbehandlet herfra og er klar til afsendelse. Tracking-nummeret bruges efterfølgende til at se hvor pakken er lige nu.
På den måde er alle sikre på at pakken afsendes og at den efterfølgende modtages. Det koster lidt mere, men det er rart at vide hvor pakken er, til enhver tid og for begge parter.
Led pærer er fantastiske, de lyser dejligt og er meget strømbesparende. De kan bruges næsten alle steder og vil der give lys i mange år, men der er nogle steder hvor de ikke passer.
Her på dkvolt findes et udvalg af E27 led-pærer i form af corn-shaped pærer, det er slanke led-pærer som passer ind de fleste steder og som giver et dejligt lys i alle retninger. Disse corn-shaped led-pærer behøver godt luft omkring sig, så kan de komme af med varmen. Deres udformning gør dog, at de ikke er gode inden i små lamper med lukkede skærme, der vil de brænde sammen, da de ikke kan afgive den varme som de producerer i tænd tilstand. Skal du bruge en led-pære til f.eks. en badeværelseslampe med lukket skærm, skal du have en bestemt led-pære som passer dertil, og ikke en af dem som sælges her på sitet. Kort sagt, skal en led-pære være bygget til formålet, og disse corn-shaped led-pærer er ikke til små lukkede rum uden god ventilation.
En tændt Led pærer udvikler varme. En led pære med mange Watt udvikler mere varme end en led pære med mindre Watt, men alle led pærer udvikler varme. Led pærer er konstrueret så den producerede varme ledes væk fra led-chippen, varme ødelægger led-chippen, varmen skal afsættes til den omkringværende luft.
Alle typer Led pærer skal altid have god ventilation og må ikke blive for varme, så går de i stykker. Når man opsætter led pæren, skal man i den første tid altid løbende undersøge, om led pæren bliver for varm ved længere tids tænding. Bliver en led pære for varm skal den fjernes fra lampen, og man skal ændre lampen, så den får mere ventilation, eller man skal skifte lampen.
En led pære som har været udsat for meget varme i længere tid vil begynde at blive brun og måske smelter dens plastik. En led pære som på denne måde har været udsat for for meget varme og er gået i stykker, den byttes eller refunderes ikke. Det er forbrugerens eget ansvar selv at sørge for de rette omstændigheder omkring led pæren, så den ikke bliver for varm.
Led pærer til 12V skal have jævnstrøm (DC) på kun 12V, får de mere Volt, vil de lyse kraftigere, men de vil også udvikle for meget varme, og efter kort tid vil de gå i stykker.
Led pærer til 12V vil ikke virke ordentligt med strøm fra en Halogen transformer, den giver typisk AC på mellem 12-18V og det vil gøre led pærerne blikende og varme.
Hvis en LED pære skal kunne bruges udenfor skal den være helt vandtæt og markeret som sådan. Den skal være helt vandtæt for ellers trænger der vand og fugt fra luften ind i den og ødelægger elektronikken inden i pære.
En almindelig LED pære som ikke er markeret som vandtæt vil hurtigt gå i stykker, hvis den monteres i en udendørs-lampe.
De typer af LED pærer som er indstøbt i silikone vil være anvendelige også udenfor. Hvis LED pæren har luft i sig, vil den kunne danne kondens og dermed gå i stykker. En pære som sidder udenfor bliver udsat for store temperatus-svingninger og der kan derfor dannes kondens indeni pære.
En Inverter er et kompliceret elektrisk apparat som skal behandles med omhu. Den består af mange dele og den belastes nogle gange meget kraftigt, hvorfor den skal placeres et passende sted.
Støv skader
Inverteren har det bedst ved stuetemperatur og i omgivelser uden støv i luften.
Høj luftfugtighed skader
Luftfugtigheden kan give kondens indeni inverteren og støv kan lægge sig inden i den og skabe kortslutninger.
Mangel på ventilation skader
Placeres inverteren i et lille lukket rum uden fri luft, vil det skade inverteren, den kan ikke trække ny luft ind til afkøling af inverterens interne dele. Det er vigtigt at der er fri luft omkring inverteren så den hele tiden kan få frisk luft til afkølingen.
Inverteren er opbygget så den afgiver varme fra overfladen af inverten. Den er bygget i aluminium som leder varmen væk fra de interne komponenter på inverterens overflade. Det er helt naturligt at inverteren bliver varm under brug, og det er meningen at denne varme skal kunne afgives til den omkringliggende luft. Blokeres dette, vil inverteren brænde sammen.
Placer derfor altid Inverteren et sted med normal stuetemperatur. Sørg for at rydde omkring den så den altid kan få rigeligt med frisk luft til dens nedkølings-blæser.
Har man Halogen belysning og ønsker at skrifte den ud til LED belysning, så er Halogen-transformeren gerne et problem.
En Halogen-transformer leverer vekselstrøm på mellem 12V to op til 20V, og den spænding vil ikke virke med LED belysningen. Sætter man LED på en Halogen-transformer vil LED belysningen blinke 50 gange i sekundet og det vil i længden blive irriterende.
Skal man skifte en Halogen belysning ud til LED belysning vil det kræve at man ensretter Halogentransformerens strøm fra Vekselstrøm (AC) til Jævnstrøm (DC), og det gøre med en Ensretter. En ensretter vil tage AC til DC og man skal være opmærksom på det antal Ampere som trækkes fra LED-belysnigen, man skal have en ensretter med den rette størrelse (Se udvalget af ensrettere på dkvolt.dk).
En inverter er opbygget af elektriske komponenter og de tåler ikke vand. Lad ikke inverteren stå et sted med høj luftfugtighed og dermed lad den ikke stå et sted med lav temperatur. En lav temeperatur betyder at der hurtigt dannes kondens, og den vil lægge sig inden i inverteren og skabe kortslutning.
En Inverter tåler en vis luftfugtighed, men den har det bedst i omgivelser uden alt for høj luftfugtighed. Det står beskrevet i Inverterterens manual at luftfugtigheden maksimalt må være 60%. Grunden til dette ligger i at med en høj luftfugtighed dannes der nemt kondens indeni Inverteren. Inverterens indvendige komponenter kan endvidere blive varme ved brug og dette danner kondens ved høj luftfugtighed.
Derfor er det en dårlig ide at have Inverteren stående i udhuset eller kolonihavehuset om vinteren, de steder vil der gerne kunne blive koldt morgen og aften og dermed vil stedet have en høj luftfugthed.
Støv vil altid over tid kunne ødelægge en Inverter.
Står Inverteren et sted med meget støv, vil støvet blive suget ind i Inverteren og noget af det vil lægge sig indeni den. Undgå altid at have inverteren stående et sted med støv og andet i luften.
Når inverteren arbejder startes der en blæser i den. Blæseren trækker luft ind igennem Inverteren for at nedkøle dens indvendige komponenter. Hvis Inverteren er placeret et sted med støv i luften, vil støvet blive suget ind i Inverteren og der lægges sig som et lag indeni den. Dette lag af støv vil over tid kunne blive så tykt at det kan lede strømmen imellem de forskellige komponenter indeni Inverteren og dermed kan der ske en kortslutning, hvilket vil ødelægge Inverteren.
En 230V AC inverter trækker strøm fra 12V DC eller 24V DC strøm-kilde i form at batterier. Den opgave er at yde 230V AC strøm med en bestemt effekt målt i Watt. Når man bruger strømmen fra inverteren til et elektrisk apparat såsom en el-motor, skal man være helt klar over el-motorens ‘fasedrejning‘. En fasedrejning vil kunne betyde at der trækkes væsentligt mere energi fra inverteren ind den effekt som el-motoren skriver at den bruger i Watt.
Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning.
Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus φ’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm.
Belastningen af inverteren på 230V AC, altså det antal Watt man bruger i sit apparat på 230V AC siden, vil nogle gange ikke være nok. Bruger man en elektrisk motor til inverteren, skal man være opmærksom på, at motoren har en fasedrejning. En fasedrejning det står anført på el-motoren som ‘cosinus φ’. En fasedjrening vil på denne måde vil kunne bevirke at der trækkes væsentligt større strøm (effekt) ud af inverter, og i længden vil dette kunne bevirke at inverteren brænder af.
Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.
Reaktiv effekt
Med en sinus inverter genereres en sinusformet spænding. Uden belastning er strømmen 0. Nu sætters der en ren ohmsk belastning på (modstand, glødepære, varmelegeme). Strømmen vil være 100% i fase med spændingen og der vil ikke være reaktiv effekt. Lad sige 1 kW belastning, inverteren leverer 1 kW plus ledningstab, lad os sige 1,05 kW. Inverteren leverer 1,05 kW/effektivitet, ca. 1,1 kW.
I stedet for en ohmske belastning sættes en belastning med cos(phi) 0,7 på. Dermed er strømmen ude af fase med spændingen med ca. 45 grader. Strøm kan nu geometrisk deles op i to (i dette tilfælde) nogenlunde lige store strømme, den ene i fase (P) og den anden 90 grader ude af fase (Q).
Belastning skal stadig bruge 1 kW for at gøre sit arbejde, men samtidig “forbruger” den 1 kvar, men kvar. bliver hverken forbrugt eller genereret, det er en strøm der cirkulerer i systemet. Inverteren skal producere ekstra effekt som bliver tabt i ledningerne på grund af den større strøm. Da de to strømme er lige store, skal den nu producere 1,1 kW i stedet for 1,05 kW.
Ovenstående kan også forklares således: I en modstand, med resistiv belastning, løber elektronerne igennem og fordi der netop er modstand så taber de en mængde energi som bliver til varme i modstanden. Fordi strømmen og spændingen følges ad, så er der max. strøm når der er max. spænding, d.v.s. din faseforskel er 0 – ren resistiv. I en reaktiv belastning er det noget anden som sker. De to klassiske reaktive belastninger er en kondensator og en spole. Det som sker i begge er, at der i den ene del af svingningen går energi fra inverter til belastningen, i den anden del af svingningen bliver energien ført tilbage fra belastningen til generatoren. Det vil sige , at energien bliver ikke tabt på samme måde som i en modstand, hvor den bliver til varme, men istedet lagret. I en spole bliver energien lagret i det magnetiske felt i spolen, i en kondensator bliver energien lagret i det elektriske felt mellem kondensatorpladerne.
De reaktive belastninger er derfor energilagre som hele tiden står og udveksler energi med inverteren, uden at der afsættes energi. Det vigtige er, at det er over en hel svingning, at der ikke afsættes effekt. Går man ind og ser på et bestemt tidspunkt, så er effekten enten på vej ind i belastningen eller på vej ud af den, men over en hel svingning midler det til 0. I praksis er der selvfølgelig altid et vist tab i spoler og kondensator.
LED belysning er til lavspænding på mellem 12-24V jævnstrøm. Skal LED belysning kunne køre med 230V AC fra stikkontakten, er der derfor altid monteret en transformer som omdanner AC strøm over til DC strøm med en rigtige DC-Volt. En sådan transformer kan være bygget så den kan håndtere en variabel Volt på 230V AC siden, men langt de fleste af disse transformere kan ikke dette, de vil ikke kunne forstå strømmen hvis den ikke er på 230V AC. Men disse variabel AC-Volt transformere findes, men ikke her på dkvolt.dk.
En lysdæmper kan her fås til DC-siden, det vil sige, en lysdæmper herfra skal sidde på 12V DC siden, altså efter transformeren og led-belysningen.
En LED pære til 230V AC har indbygget en lille transformer som omformer 230V AC over til 12V DC. Denne transformer kan afgive en svag lyd som kun høres ganske svagt og er helt naturlig for en LED pære. Pæren fejler derfor ikke noget og kan sagtens bruges.
Transformerens opgave er at omforme 230V AC strøm til 12V jævnstrøm. En sådan transformer kan også godt rasle lidt indeni pæren, dette betyder intet.
En Inverter transformerer jævnstrøm over til vekselstrøm. Størrelsen på inverterens kraft afhænger af den belastning som man ønsker på 230V AC siden. Man skal regne med at en inverter bruger en del strøm fra batterierne, og man bør vælge en inverter som passer til en behov.
Vælg altid en Inverter som har 30% mere kapacitet end den maksimale belastning som den skal udsættes for.
Når man vælger størrelsen på inverteren, er det vigtigt at være klar over nogle bestemt faktorer. Inverteren har en bestemt effekt, og inverterens evne til at yde denne effekt er afhængig af flere faktorer, men den væsentligste faktor er fase-drejning. Når inverteren giver 230V AC strøm til en el-motor, vil denne el-motor have en ‘cosinus phi’ faktor som siger noget om, hvor stor belastning den trækker fra strømkilden. Når el-motoren har en stor fase-drejning, vil den trække langt flere Watt fra Inverteren, ind det som står på dens Watt specifikationer. Dette vil kunne brænde inverteren af, dette da den udsættes for et alt for stort træk af strøm og bliver for varm. Med et ægte (RMS) måleinstrument kan man måle den totale effekt, og dermed skabe sikkerhed for at inverteren ikke belastes for meget.
En LED pære er opbygget af 12V DC LED og skal dette bruges med 230V vekselstrøm skal der bruges en transformer. Denne transformer ligger inden i LED pæres sokkel og er forbundet med ledninger. Transformeren kan derfor godt rasle rundt indeni LED-pærens sokkel.
At der kommer raslen fra LED-pære betyder intet, det er blot transformeren som kan bevæge sig rundt indeni LED-pærens sokkel.